Annonce
Ugeavisen Faaborg

Trods god sommer med ’Minimal’: Faaborg får ikke en ’Normal’-butik

Minimal lukker i Faaborg med udgangen af august. Arkivfoto: Bent Warncke
’Minimal’ lukker med udgangen af august.
Annonce

Faaborg: Interessen var stor, da ’Minimal’ i midten af juni slog dørene op i bunden af Østergade.

Normal-kæden åbnede en række Minimal-butikker i Faaborg og i 10 andre sommerbyer som f.eks. Skagen, Ebeltoft og Henne Strand. De var tænkt som pop-up-butikker, der lukker igen, når sommersæsonen er slut.

Sommerbutikkerne ligner på mange måder de "Normal"-butikker, man ser i storcentre og i større byer - de er bare lidt mindre, og de rummer ikke det fulde Normal-program, når det gælder varesortiment.


Vi har været rigtig glade for at være i Faaborg, og det har været en fin sommer i Faaborg. Men for os handler det om prioriteringer. Vi åbner rigtig mange butikker både i Danmark, i Norge og i Frankrig. Lige nu får Faaborg ikke en Normal-butik. Men jeg vil ikke afvise det på et senere tidspunkt

Torben Mouritsen


Havde nogen gået og håbet, at ’Minimal’ ville blive opgraderet til en fuldvoksen permanent ’Normal’ i Faaborg, så er svaret desværre skuffende. Faaborg får ikke nogen ’Normal’-butik – i hvert fald ikke lige nu, siger administrerende direktør og medejer af Normal-kæden Torben Mouritsen.

- Vi har været rigtig glade for at være i Faaborg, og det har været en fin sommer i Faaborg. Men for os handler det om prioriteringer. Vi åbner rigtig mange butikker både i Danmark, i Norge og i Frankrig. Lige nu får Faaborg ikke en Normal-butik. Men jeg vil ikke afvise det på et senere tidspunkt, siger han.

’Minimal’-butikken i Østergade lukker med udgangen af august.

Normal-kæden har også stået bag en sommerbutik i Nyborg, og her har kæden valgt at slå sig ned med en ’Normal’ på permanent basis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Haastrup fik overrakt prisen som Årets Landsby: - Nu er I en del af landsbyernes 'hall of fame'

Annonce