Annonce
Ugeavisen Faaborg

Tyv stjal sexdukke og faldt ned ad trappe: - Hun er nok ikke ret køn længere

Natten til fredag var der indbrud hos sex-doll-world.dk i Østergade i Faaborg. Tyven stak af med dukken "Isabella". Foto: Maria Retoft Pedersen
Indehaver af sex-doll-world.dk René Jansen overvejer at lukke showroom i Østergade efter indbruddet.
Annonce

Faaborg: Det blev fanget på overvågningskamera, da en ukendt gerningsmand natten til fredag brød ind i showroomet hos Sex-doll-world.dk i Østergade.

Indbruddet skete ved 4-tiden, og opmærksomme naboer ringede efter politiet, der kontaktede ejer René Jansen, som straks kørte til stedet.

- Jeg tænkte bare "satans, så skete det." Det vidste jeg jo, at det nok ville gøre på et tidspunkt, siger han.

På overvågningen ses, at tyven var iklædt mørkt tøj og maskeret. Han hentede et koben og smadrede en af ruderne i forretningen, hvorefter han løb ind og stjal en af de udstillede dukker. Det var den lyshårede dukke "Isabella", som har en værdi af 13-14.000 kroner, anslår René Jansen.

Dukkerne er nu flyttet fra showroomet. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen

- Det går meget hurtigt, og tyven flygter ud af det samme vindue. Dukken må være blevet revet af glasskårene på vej ud. Tyven falder ned ad trappestenen, og dukken tager fra og slår hovedet ned i asfalten. Hun er nok ikke ret køn længere. Hun kan i hvert fald ikke sælges. Men det var sikkert heller ikke meningen, den skulle nok bare med hjem, siger han.

Politiet var på stedet i nat og optog rapport, men ifølge René Jansen er der ikke mange spor at gå efter.

Og som en lille krølle på historien oplyser René Jansen, at tyven har glemt en vigtig detalje, hvis dukken skal bruges til dens oprindelige formål - nemlig skede-indsatsen.

- Den ligger på et bord i baglokalet, siger han.

Annonce

Overvejer at lukke showroom

René Jansen var fredag morgen i gang med at rydde det værste op og tilkalde en tømrer, som sætter en plade i i stedet for det smadrede vindue. De øvrige dukker fra showroomet er flyttet.

- Jeg kørte dem væk i en personbil. Den største sad på forsædet, de andre på bagsædet. Det har sikkert været et sjovt syn, siger René Jansen, der trods ærgrelsen stadig har humoren intakt.

Han overvejer nu, om showroomet overhovedet skal åbne igen.


Dukken må være blevet revet af glasskårene på vej ud. Tyven falder ned ad trappestenen, og dukken tager fra og slår hovedet ned i asfalten. Hun er nok ikke ret køn længere. Hun kan i hvert fald ikke sælges. Men det var sikkert heller ikke meningen, den skulle nok bare med hjem

René Jansen, indehaver


- Synligheden har gjort min forretning kendt og skabt en masse trafik på hjemmesiden, og på den måde har showroomet løst sin opgave. Jeg har overvejet at sætte rionet op for vinduerne, for jeg tror, det her kommer til at ske igen. Men det ville ødelægge udstillingen. Jeg har en forretning, der er kendt i hele landet, og mange mænd vil gerne have mit produkt. Det øger risikoen for indbrud. Derfor er jeg gået i tænkeboks, siger han.

I løbet af fredag bliver der sat en træplade for den smadrede rude. Foto: Maria Retoft Pedersen

Sex-doll-world.dk åbnede showroom i Østergade i maj. Dengang lagde René Jansen stor vægt på, at forretningen ikke skulle gemmes væk. Han sagde blandt andet:

- Det ér en udfordrende idé at placere os midt i gågaden, men folk skal se showroomet. Også dem, der ikke aner, at den slags her eksisterer. Vi har brugt mange timer på at diskutere etik og moral i det her, og vi synes, vi har fundet frem til en god løsning. Der kommer jo ingen folk forbi, hvis vi lå ude i industrikvarteret. Vi vil ikke gemmes væk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce