Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ud i naturen med Emil: Skarvens storhed og fald

Der er brug for den store linse, når Emil Sanderhoff skal helt tæt på skarvernes nye koloni på øen i Nørresø. Foto: Palle Søby
Havørnens fremmarch har i vid udstrækning fortrængt skarven fra den ellers kæmpestore og vidt berømte skarvkoloni i Brændegård Sø. I stedet har skarven søgt tilflugt i nye kolonier i Nørresø. Men også det vil havørnen efterhånden få færten af. Ugeavisen tog med naturvejleder Emil Sanderhoff ud for at kigge nærmere på sagen.
Annonce

Brændegård Sø/Nørresø: - Jeg kan huske, at da jeg var dreng, tog min far og jeg herud, fordi vi skulle opleve et helt fantastisk syn. På øen derude i søen lå en af Europas største skarvkolonier. Den var kæmpestor og fuldstændig kulsort af skarver, der ynglede i buskene og på jorden. Man kunne se de nøgne træer, som var døde på grund af skarvens syreholdige urin, fortæller naturvejleder Emil Sanderhoff, da vi står på parkeringspladsen ved Brændegård Sø og skuer over mod øen ude i søen.

Da det toppede, var skarvkolonien derude Europas største med over 7000 par. Men så skete der noget.

- I 1998 flyttede et par havørne ind, og siden kunne man opleve parkeringspladsen her være fuld af ornitologer, som skulle se havørnen. Den har jo haft det fantastisk hernede, og den fandt hurtigt ud af, at der var masser af mad på øen dengang. Det var ét stort tagselvbord af skarvunger, som den kunne mæske sig i. Havørnen blev bedre og bedre til at fange skarvungerne, og det har sat sit præg på øen. Sidste år omkring var der kun omkring 350 par skarver tilbage, og der kom slet ingen unger på vingerne - det var første gang i 46 år, fortæller Emil.

- Fiskerne har også længe været trætte af skarven, så det er næsten lidt synd for den, men det gode ved sådan nogle store rovdyr som havørnen er, at de laver dynamik i naturen, og skarven vælger så bare at slå sig ned et andet sted, og derfor kan man nu se nye skarvkolonier ved Nørresø.

Annonce

En havørn kommer svævende

- Hov! Nu letter alle gæssene. Det kunne tyde på, at der kommer en havørn. For havørnen har også fået smag for både bramgæs og grågas, som der kommer en hel invasion af til Danmark. Så på den måde er havørnen måske også her med til at skabe noget dynamik, forklarer Emil, mens gæssene derude skræpper op igen.

Ud i naturen med Emil

I serien "Ud i naturen med Emil" tager Ugeavisen Faaborg med naturvejleder Emil Sanderhoff på opdagelse i Faaborg-områdets natur.

Emil Sanderhoff er 31 år og arbejder som naturvejleder på Naturama i Svendborg.

Han er uddannet skolelærer (på Den Frie Lærerskole i Ollerup), naturvejleder og erhvervsdykker. Han er opvokset i Haastrup, hvor han fortsat bor med sin kone, Lene (30), og børnene Frej (5) og Manja (2). Lene Sanderhoff er også ansat som naturformidler på Naturama i Svendborg.

I bagagen har Emil Sanderhoff talrige naturoplevelser. Blandt andet har han været med sin bror, Jonathan Sanderhoff, i Thailands jungle for at finde giftige slanger, i december 2018 arrangerede han en fire ugers rejse til Vestsahara med eksotiske insekter som mål, og i foråret 2019 var han med familien på to måneders ekspedition til Kaukasus, hvor de forsøgte at finde den persiske leopard.

Familien var hen over jul og nytår på fire ugers ekspedition i Sydafrika.

- Prøv og hør! Er det ikke vildt? Se, nu kommer havørnen igen, siger Emil, mens en havørn kommer svævende ind over søen med kurs mod skarvens tidligere højborg.

- Havørnen har en special strategi over for skarver og blishøns, som de også spiser. Havørnen dykker gentagne gange ned efter en blishøne eller en skarv, som så dykker ned for at komme væk fra havørnen. Men det kan de kun gøre et vist antal gange, og når de så ligger i overfladen for at få luft, slår havørnene til. Man kan være heldig og opleve sådan et drab i naturen, hvor havørnen hapser en en skarv, siger Emil.

Annonce

En fantastisk dykker

Vi kører hen til Nørresø, der ligger få kilometer længere nordpå.

Skarver med reder i deres nye koloni på øen i Nørresø. Foto: Emil Sanderhoff

- Kan du se øen derude? Det er en af skarvens nye kolonier. Skarven er stadig i området, men der er ikke så mange som før. Det er dels på grund af havørnen, men også fordi skarvens føde - fiskene - forsvinder, og det er jo en lidt træls historie, siger Emil.


Det var ét stort tagselvbord af skarvunger, som den kunne mæske sig i. Havørnen blev bedre og bedre til at fange skarvungerne, og det har sat sit præg på øen. Sidste år omkring var der kun omkring 350 par skarver tilbage, og der kom slet ingen unger på vingerne - det var første gang i 46 år.

Emil Sanderhoff


Skarven fanger ikke fisk i de to søer, men søger ud mod havet for at finde føde.

- Skarven er en eminent dykker og kan suse gennem vandet som en torpedo - ligesom pingviner. Den har bare det lille problem, at den mangler et fedtlag på vingerne. Normalt er fjer vandskyende ligesom som en Gore-Tex-jakke, men fordi skarven mangler det fedtlag, er den nødt til at sidde på pæle og tørre vingerne inden en lang flyvetur, forklarer Emil.

Annonce

Mere sikker ved Nørresø

- Det er stadig relativt nyt, at havørnen er blevet så fast en del af den danske natur. Der er nu over 80 par i landet, og der er en ret tæt bestand her på Sydfyn, men generelt kan man se den rundt om hele Fyn.

Gæssene findes i stort tal ved Brændegård Sø, og de er gode til at skræppe op og advare andre fugle, når der er havørne i luften. Foto: Emil Sanderhoff

- Hvad sker der så nu i Nørresø? Vil havørnen også efterhånden udradere skarven her?

- Fordelen ved Nørresø er, at her er ret mange træer, som skarven kan yngle i, og det gør det sværere for havørnen at blive ved med at fange føde, fordi der er et hierarki i sådan en skarvkoloni. Hakkeordenen er, at de svageste sidder yderst, og det er dem, der bliver spist først. De fugle, der sidder længere inde har mindre risiko for at blive spist, så der går nok nogle år, før havørnen fortrænger skarven herfra. Men selvfølgelig vil havørnen også begynde at søge føde herovre, siger Emil.

Den perfekte forfriskning på en skøn solskinsdag ved Nørresø. Foto: Palle Søby

Så blev vi så kloge! Mens vi grubler lidt videre over "skarvens storhed og fald", sætter vi os på en træstamme og deler en "Fynsk Forår" fra Ørbæk Bryggeri.

Det manglede bare, sådan en skøn solskinsdag ved Nørresø!

Derude på øen i Brændegård Sø havde skarven engang den største koloni i hele Europa med over 7000 par. Foto: Palle Søby
Emil Sanderhoff får taget dette flotte billede af en flyvende havørn, der kommer svævende ind over Brændegård Sø, mens vi står og kigger ud mod øen. Foto: Emil Sanderhoff
En af skarvens nye kolonier i Nørresø. Foto: Palle Søby
Skarvens nye koloni i Nørresø. Foto: Emil Sanderhoff
Nørresø med skarvens nye ø i det fjerne. Foto: Palle Søby
Derude på øen i Nørresø har skarven nu slået sig ned. Foto: Palle Søby
Emil Sanderhoff stiller skarpt på øen i Brændegård Sø. Foto: Palle Søby
Emil retter den store linse mod Skarvens nye koloni i Nørresø. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce