Annonce
Ugeavisen Faaborg

Udgiver bog med erindringer: Eventyreren Titta har rejst alt for meget - men vil ikke have dårlig samvittighed

Titta har stadig sin gang i Ringgårdens Børnehave. Hver tirsdag formiddag er hun frivillig hjælper. Foto: Bent Warncke
Faaborgenseren Kathrine Kjærsgaard Larsen - også kaldet Titta - har brugt den ufrivillige coronakarantæne til at samle sine erindringer i en bog om sine mange rejser.

Faaborg: "Jeg er født optimist, og jeg tror altid det bedste om folk, indtil det modsatte er bevist."

Sådan indleder faaborgenseren Kathrine Kærsgaard Larsen - med kæle- og kaldenavnet Titta - sin erindringsbog, der har hovedfokus på hendes mange rejser.

I alt har hun besøgt 57 lande og været på samtlige kontinenter undtagen Syd- og Nordpolen.

Annonce

- Jeg elsker at se nye spændende steder og møde de mennesker, der bor der - anderledes mennesker, fortæller hun.

Det er svært at fremhæve nogle rejser frem for andre, men nogle af de største oplevelser har været at besøge hendes sponsorbørn i Sydamerika, som Titta på det tidspunkt støttede via sit engagement i SOS-Børnebyerne.

- Men hver rejse har noget unikt at byde på. Hvert land har noget særligt, siger hun.

Bogen bringer os også tilbage til Tittas opvækst i landsbyen Strellev i Vestjylland - og til det allerførste rejseeventyr som ganske ung pige i England:

"Jeg blev au pair i Worthington i Sydengland hos et ældre ægtepar, Mr. Og Mrs. Connolly, der boede i et treetages hus, Baunderry House, med i alt 37 rum, hvor vi udover almindelig rengøring skulle gøre hovedrent i to rum hver dag, og når vi havde været igennem alle rummene, begyndte vi forfra. Det var ikke hårdt arbejde, men jeg syntes, at det var spild af tid, for alt var rent, før vi begyndte. Og så var manden en ’dirty old man’, som ikke kunne holde fingrene fra mine lår. Der skete dog aldrig mere, for jeg truede med at ’spilde’ kogende morgen-te på ham og fortælle det til fruen."

Mødet med Fay

Bogprojektet startede, da coronaen betød pause for alle de ting, hun plejede at gøre - synge i gospelkor, frivilligt arbejde og rejser.

- I starten skrev jeg primært for min egen skyld, og det var slet ikke meningen, at det skulle blive til en bog.

Men da et lokalt forlag gav hende positiv respons på det oplæg, hun havde sendt, fik hun blod på tanden. Og så blev det pludselig meget mere seriøst, og hun fik lyst til at fortælle.

- Jeg synes jo nok bare, at jeg har haft et fantastisk og interessant liv med utallige skønne oplevelser, siger hun.

Titta og Fay mødtes, da de var unge - de var soulmates og fulgtes ad livet igennem. Foto: Privat

Titta er netop flyttet fra sit parcelhus i Tangmosen til en 1. sals lejlighed i Østerbrogade. Hylder, reoler og vindueskarme er fyldt op med de mange souvenirs, hun har hjembragt. En prominent placering på reolen har et lille billede af Fay Williams, som Titta boede sammen med hele sit voksne liv. I bogen kalder hun Fay for sin soulmate og livsledsager. De to mødtes på den Internationale Højskole i Helsingør:

"Jeg mødte også Fay, som jeg endte med at bo sammen med i 46 år. Fay var en afroamerikansk kvinde fra USA, som jeg hurtigt faldt i snak med. Hun havde eneværelse, men det var altid fyldt med folk, for hun var ret populær. Der blev hygget og diskuteret alverdens problemer såsom fattigdom, uretfærdighed, diskrimination, kvinders rettigheder, atomkrig, og krigen i Vietnam."

Annonce

Et lyst sind

Det er overraskende lidt, Titta har fortrudt, af det hun har foretaget sig i sit efterhånden 78-årige liv.

Bogen præsenteres i børnehaven

Lørdag den 5. juni holder Titta et lille releaseparty i Ringgårdens Børnehave, hvor hun sælger sin erindringsbog "Mit livs rejser". Og som med alt andet har hun sine børn med i tankerne. 100 kroner per solgt eksemplar går til SOS Børnebyerne.

Hun har også valgt at testamentere, det, der måtte være tilovers af penge, når hun engang er borte, til SOS Børnebyerne.

- Selvfølgelig har jeg også mødt modgang, som alle mennesker jo gør, men jeg er udstyret med et lyst sind. Jeg ser lyst på tilværelsen. Jeg lukker ikke øjnene for, at der foregår mange triste ting i verden - f.eks. det der lige nu sker i Israel og i Hviderusland, men det er ikke noget, jeg kan ændre på. Det, jeg kan bidrage med, er at have et positivt forhold til de mennesker, jeg møder på min vej. Jeg kan ikke ændre verden, siger hun.

Titta tog initiativ til at danne en lokal støttegruppe for SOS Børnebyerne. Her bindes der julekranse, som sælges til fordel for børnene. Privatfoto

Hun har heller ikke fortrudt, at hun aldrig fik sig en mand og sine egne børn. Det var ikke et egentlig valg, fortæller hun. Det var bare sådan, det blev.


Jeg lukker ikke øjnene for, at der foregår mange triste ting i verden - f.eks. det der lige nu sker i Israel og i Hviderusland, men det er ikke noget, jeg kan ændre på.

Titta


- Jeg blev faktisk mættet i mine unge dage, hvor jeg havde nogle kærester. Jeg havde ikke rigtig lyst, og så havde jeg jo nok børn til daglig med mit arbejde og senere med mine sponsorbørn. Jeg har faktisk aldrig savnet at have en mand, fortæller hun.

Fay og Titta var på utallige rejser sammen - her er de i Kenya, hvor Fay er fotograferet sammen med to Kykuyuér. Foto: Privat

Og så er hun beviset på, at man alligevel godt kan blive bedstemor. For 6-årige Joy, der er datter af Rose - en burmesisk kvinde, der er en af Tittas allernærmeste venner - er hun blevet udnævnt til bedstemor.

- Rose og Melody (begge fra Burma. red.) er mine nærmeste venner, og jeg er bonus-bedstemor til både Roses tre piger og Melodys lille datter Kate, fortæller hun.

Annonce

Måske lige en tur til Grønland

På verdenskortet, der hænger i Tittas opgang til lejligheden, er alle hendes rejsemål plottet ind med små påklistrede hjerter. Hjerterne sidder tæt i USA og Canada, som hun har besøgt mange gange. Men udlængslen er der stadig. I bogen beskriver Titta det sådan her:

"Set i bakspejlet har jeg rejst alt for meget, og derved været med til at sende alt for meget CO2 ud i atmosfæren, men jeg vidste ikke bedre, og jeg vil ikke gå rundt med dårlig samvittighed over det resten af mit liv. Jeg vil hellere tænke på alle dem, der har fået gavn af mig som turist i deres land, med alt det, det indebærer. Jeg vil dog overveje nøje, hvor meget, jeg vil rejse i fremtiden. Men jeg vil gerne til Vancouver én gang mere... jeg vil nok én gang mere rejse til Israel, hvis mine venner Nava og C.P. inviterer – det har de faktisk allerede gjort. Og skulle én eller anden spørge, om jeg vil med til Borneo og se orangutanger eller til Grønland og se isbjerge eller til Burma for at se deres hjemland eller til Nordkap for at se nordlys, ja, så siger jeg nok heller ikke nej. Disse fantastiske steder har jeg endnu ikke oplevet...."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Bryllup

Annonce