Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: Birkholm bragte fattigdom og menneskelig værdighed frem i lyset

Jens Birkholm satte fokus på de mest udsatte i samfundet. Her med værket "Frelserhæren i fattiggården".

På Faaborg Museum glæder vi os til, at museet den 21. april må slå dørene op igen.

Særudstillingen om kunstneren Jens Birkholm (1869-1915) nåede kun at være åben i to-tre uger inden nedlukning i december, men takket være stor velvilje fra de mange private udlånere og museer er udstillingen forlænget, så den først lukker den 30. maj.

Jens Birkholm var født og opvokset i Faaborg, og det var også her, han fik sin uddannelse som håndværksmaler hos malermester E.N. Knippel, hvis forretning lå, hvor Imerco i dag ligger.

Annonce

Hans skolegang foregik i borgerskolen på Østergade. Jens Birkholm var ud af skipperfamilie på både morens og farens side, og som barn var han med sin far på rejser til både Skt. Petersborg og Fécamp i Normandiet. Efter endt uddannelse arbejdede han forskellige steder i Tyskland og Schweiz og endte med at slå sig ned i Berlin, hvor han etablerede sig som kunstmaler. 10 år senere kom han hjem til Faaborg.


De dystre billeder var – måske forståeligt nok - vanskelige at afsætte til private, men heldigvis er en del af dem havnet på museer i Danmark og Tyskland. Museerne har på den måde en vigtig rolle i at fastholde kunstværker, der måske ikke har stor salgsværdi, men indeholder væsentlige, alvorlige og samfundsrelevante budskaber.

Eva Frellesvig


Som kunstner spændte han vidt og malede både skønne landskabsmalerier, især fra egnen omkring Faaborg, og mere dystre socialrealistiske skildringer fra både Berlin og Faaborg. Jens Birkholms billeder fokuserer på den afmagt og mangel på indflydelse på egne vilkår, som var virkeligheden for mange mennesker på hans tid, og som på trods af vores rigdom også melder sig i dag. Hans skildringer har lige siden været benyttet i diverse brede fremstillinger til at stille skarpt på forhold som fattigdom og usle vilkår i tiden omkring 1900.

Om skribenten: Eva Frellesvig

Bopæl: Faaborg

Stilling: Museumsinspektør på Faaborg Museum

Fritidsbeskæftigelser: Svømning og ture i det fri

Med sit fokus på de mest udsatte i samfundet medvirkede Birkholm både i sin samtid og senere til at bringe væsentlige problemstillinger om fattigdom og menneskelig værdighed frem i lyset. Birkholms socialrealistiske malerier kan bidrage til, at vi lærer os selv bedre at kende: Hvilke følelser vækker motiverne? Væmmelse? Medfølelse? Og hvorfor? Hvordan ser sult ud? Hvordan kan vi indrette vores samfund, så det ikke er et vilkår, folk skal opleve?

Eng med blomstrende gule kabbelejer. Jens Birkholm. Foto: Kirstine Mengel

De dystre billeder var – måske forståeligt nok - vanskelige at afsætte til private, men heldigvis er en del af dem havnet på museer i Danmark og Tyskland. Museerne har på den måde en vigtig rolle i at fastholde kunstværker, der måske ikke har stor salgsværdi, men indeholder væsentlige, alvorlige og samfundsrelevante budskaber. Birkholms smukke landskabsskildringer var anderledes populære og bringer glæde og nye perspektiver på de steder og mennesker, han skildrer. De findes i dag i mange private hjem.

I et snævert perspektiv er det klart, at kunst og kultur ikke opfylder de basale behov, mennesker har for at opretholde livet. ”Kulturlivet” - musik, teater, litteratur, historie, billedkunst - bidrager til, at vi kan reflektere over vores situation, tænke nye tanker og berige vores hverdagsliv. Det personlige møde med kunsten har stor værdi for mange mennesker og bringer glæde og livskvalitet, selvom det er vanskeligt at måle.

Kunsten udvider vores horisont og perspektiverer vores hverdag i forhold til den øvrige verden, alt sammen noget, der er utroligt vigtigt i et demokrati, hvor måden, vi indretter samfundet på, skal drives af os allesammen. På Faaborg Museum håber vi, at mange vil nå forbi og udnytte den enestående mulighed for et møde med de mange både smukke og tankevækkende Birkholm-værker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce