Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Er der et barn til stede?

Både præst og gudmor blev sprøjtet til, da et dåbsbarn så snit til vandpjaskeri. - Når man står midt i en glædelig ting, kan den højtidelige alvor sagtens tåle at blive punkteret af ren og skær livsglæde, skriver Ole Buhl Nielsen i denne klumme. Privatfoto
Annonce

Når der er børn til stede, ved man ikke altid, hvad der vil ske, men det er sjældent kedeligt.

Det gælder også i kirken. Og tit er det meget opløftende.

Engang til en barnedåb holdt gudmoren barnet så langt ned mod døbefonten, at barnets ene hånd kom ned i vandet, og straks begyndte den lille at plaske løs, som var det hjemme i badekarret, og gudmor og præst blev sprøjtet godt til. Vi grinede og gik opløftede videre med dåben. Når man står midt i en glædelig ting, kan den højtidelige alvor sagtens tåle at blive punkteret af ren og skær livsglæde.

En anden gang midt under en prædiken gjorde jeg et kort ophold, hvad jeg aldrig skulle have gjort. Det gav nemlig et barn på tredje bænk mulighed for at sige virkelig med eftertryk: - Mor, jeg vil hjem nu!

Smilene bredte sig rundt i kirken, og menigheden vågnede gevaldigt op, men bagefter lyttede alle meget bedre, for der havde lige været en smilepause, hvor hjernen kunne få lidt ilt. Der kan være stunder under en prædiken, hvor jeg næsten kan have lyst til at spørge, om der et barn til stede, for nu trænger vi da til lidt liv i geledderne!

Vi sad engang en flok mennesker helt stille i kirken, alle med nogen, vi havde mistet, i tankerne. Vi ventede på at komme i gang, mens kirkeklokkerne slog de sidste slag. Der var et barn i kirke, og barnet syntes åbenbart godt om klokkernes klang, for pludselig lød det med lys og glad barnestemme hen over alle de alvorlige hoveder: BIM BAM BUM!

Så var det alligevel svært ikke at komme til at smile. Og selv om barneglæde og smil ikke bare driver sorg på flugt, åbner de alligevel et vindue på klem. Det er så velgørende at blive ramt af lys, når man sidder i mørket.

Der står en lille bog på min reol, som jeg af og til vender tilbage til, faktisk bare for at genlæse titlen.

Bogen hedder ”Tro din længsel mere end din fortvivlelse”. Når man står med en længsel efter at finde mening i livet og med en fortvivlelse over, at så meget er meningsløst, skal man turde tro på, at længslen er stærkere end fortvivlelsen. Og da hjælper det med lyse barnestemmer og smil, for i børnene er livet så rørende og stærkt til stede.

Da vi for mange år siden begravede min far, sad min søster i kirken med sin otte dage gamle søn på armen. Det virkede meget stærkt, mens vi sang om slægt, der følger slægters gang. Vi mærkede, at håb kan være stærkere end fortvivlelse, og vi turde tro mere på, hvad glæden sagde om livet end sorgen.

Tak til børnene, hver gang de minder os om det!

Ole Buhl Nielsen

Bopæl: Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg

Beskæftigelse: Sognepræst i Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge

Engageret i andet: Gærup Skolemuseum, Kirkens Korshær

Fritidsbeskæftigelser: Historie og lokalhistorie, en god bog, en god kunstudstilling, at sidde i Su:vit Arena og se GOG's håndboldherrer spille, vores ruhårede fox terrier-hvalp, og så ser jeg alt for meget fjernsyn.

Ole Buhl.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Annonce