Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: Et år som ungdomskommune – hvad har vi fået ud af det?

Sådan så det ud, da Faaborg-Midtfyn fik overrakt det synlige bevis på, at kommunen vandt Årets Ungdomskommunepris. Arkivfoto

Faaborg-Midtfyn Kommune er årets Ungdomskommune. Men når 2021 bliver til 2022, vinker vi farvel til titlen, som Dansk Ungdoms Fællesråd hvert år giver til en ny kommune, der gør noget særligt for unge. I anledningen af højsæson for tilbageblik, vil jeg se på, hvad prisen har betydet.

For de voksne har prisen betydet mindst. Men jeg håber, at den har efterladt et indtryk af, at Faaborg-Midtfyn er et sted, hvor ens børn, børnebørn, niecer og nevøer kan få en god ungdom, selv om der er nogle timer i Flixbus til både storslåede stadionkoncerter og antikke læsesale. Vi har nærhed, engagement og plads til at dumme sig og prøve igen, og det er vigtigt for at unge føler sig trygge og velkomne. Selv om enkelte helst så mere ro og orden, så oplever jeg flest voksne, som omfavner ungdomsinitiativer og støtter den fremadstormende generation. Det er næppe prisens skyld, men en medvirkende årsag til, at vi fik den.

For kommunen og politikerne var prisen en milepæl på ungeområdet. Fra 2018-2021 har vi en ungestrategi, som blandt andet fokuserer på at skabe gode ungemiljøer sammen med vores unge, og det var særligt dét, der tiltrak sig DUF’s opmærksomhed. Telefonen bimler hos høj og lav i kommunen, fordi omverdenen er nysgerrig på, hvordan vi arbejder med unge. Bare i sidste uge var det studerende fra Syddansk Universitet og en gadeidrætsgruppe fra Libanon, som vi delte vores erfaringer med. Vi er megastolte af prisen, men også pinligt bevidste om, at en fjer i hatten ikke er det samme som fem fuldfede fjerkræ på et fladt flødebollefad. Faaborg-Midtfyn er ikke himmel på jord for alle unge, men vi tager skridt i den rigtige retning med en flot pris i hånden.

Annonce

Om skribenten: My Gaarde Andreassen

Bopæl: Odense

Stilling: Ungekoordinator, Kultur & Fritid i Faaborg-Midtfyn Kommune

Øvrigt engagement: Frivillig i integrationsprojekt i Røde Kors Odense.

Fritidsbeskæftigelse: Havearbejde og istandsættelse af ældre hus.

For de unge var prisen en anerkendelse af alle dem, som tager del i fællesskabet og skaber gode mødesteder og events for andre unge, uanset om de spiller håndbold eller saxofon. For Ungdomsrådet har prisen sat fokus på deres vigtige rolle som talerør for alle unge, og Ungdomsrådet bliver inviteret, når der skal klippes snore, og når der skal træffes beslutninger. Åbning af Campus Faaborg, indvielse af Headspace, besøg af ministre, revidering af strategier, ansættelse af ungdomsskoleleder mv. sker med en helt naturlig opmærksomhed på, hvad unge mener. Det er unikt og vigtigt.

For mig har prisen betydet en masse arbejde. Jeg er en embedsmand med det kæmpe privilegie at bruge rigtig meget tid sammen med vores unge. Vi skaber debatarrangementer, koncerter, fællesspisninger og selvtillid i hidsige mængder, og når det går godt, bliver der mere at lave for både mine kolleger, vores unge og for mig. Vi er på rette spor med vores ung-til-ung-tilgang, og med at skabe et sikkerhedsnet og ikke en curlingbane for vores unge.

My Gaarde Andreassen, Ungekoordinator i Faaborg-Midtfyn Kommune. Arkivfoto: Palle Søby

Prisen har betydet og vil fremover betyde en masse hurra. Men for de unge, som ikke finder sig tilpas i livet, kan ungdomskommuneprisen og hurraråbene være en smertelig påmindelse om det, man savner. Uanset om det er balance i krop eller sind, steder at være, venner at tale med eller fællesskaber at kunne tage del i, så er det stadig vigtigt – også i Faaborg-Midtfyn. Jeg er sikker på, unges trivsel også vil være et vigtigt tema de næste mange år, og at ungdomskommuneprisen kun har styrket opmærksomheden på området.

Jeg drak storsmilende min sløje kommunekaffe af et champagneglas, den dag vi modtog ungdomskommuneprisen. Det var stilhed før storm. Heldigvis.


Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce