Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Et tre kvarters eventyrtrip for under 20 kroner

Ukendte eventyr venter, hvisman bevæger sig ud i landskabet med Fynbus, lyder det fra Andreas Greve i Ugens Indspark. Privatfoto
Annonce

Til nytår lovede jeg mig selv: En gang i 2020 vil jeg gå fra Dyreborg via Faaborg til Diernæs. Eller omvendt, fordi så starter man ned ad bakken med udsigt mod Faaborg Fjord. Men for at kunne begynde fra Diernæs Kirke, må jeg først komme derop – i bus. Og såfremt jeg klarer hele vejen til Dyreborg til fods, skulle jeg gerne derfra med den sidste bus mod Faaborg. Der er et stop et sted ved vandet. Måske fik jeg derfor lyst til turen: Det ensomme busstoppested langt ude på landet, hvor skiltet læner sig skævt mod marken, og køreplanen kun har en håndfuld afgangstider, har altid virket fristende på mig.

Nu tænkte jeg, det ville være en god ide at udforske trafikforholdene inden. Jeg ved godt, at der findes moderne muligheder, men jeg fortrækker realtid-research, fordi det allerede er en rejse i sig selv. Og ærligt talt: Februar og marts er meget mere egnet til en tur i bus, frem for at marchere flere timer i regn og rusk igennem mudder og pløre.

En vigtig ingrediens til en rejse er jo, at man ikke ved, hvad der venter en, og forudsigeligheden kan allerede starte på vejen til lufthavnen (f.eks. fordi DSB kører med flot forsinkelse).

Men i princippet kan man ligesågodt opleve ægte rejsefølelser på en klimavenlig måde her ved rutebilstations holdeplads B, fordi man ser bus 315 (den via Diernæs) lægge til på den anden side ved holdeplads A.

Hups! Ovenikøbet kører den i den helt forkerte retning, nemlig ned til havnen. Mmmmh?

Selv hvis der kun er sekunder af usikkerhed, har det allerede en smag af eventyr.

Tre minutter senere kommer samme bus tilbage (måske havde de bare lyst til at tage et sving omkring havnen), og jeg stiger ombord med mit rejsekort i hånden, omend ikke med den samme sikkerhed som skoleeleverne på deres vej hjem, fordi jeg ikke ved – men bare håber – at den tager ruten via Kaleko Mølle og op.

Lige så snart man sidder ned, og den ruller forbi Jem&Fix, er det netop denne mix af kendt og ukendt, at den smager af …. nå, minimum en senior-tur med Gislev Rejser.

Man sidder så dejligt højt oppe.

Nu kan jeg for alvor kigge ned på Faaborg Miniby.

Jeg kender strækningen forøvrigt som spadseretur eller som bilist, og jeg har kørt her utallige gange med scooteren, men jeg har aldrig været så højt oppe med så god tid til udelukkende at glo til højre og venstre.

Og derfor hopper jeg heller ikke ud ved Diernæs Forsamlingshus eller ved kirken men bliver bare siddende og lader mig køre. Først ned mod Holstenshuus, men så drejer vi til højre før, for det er jo en skolebus’ opgave at tangere så mange afsides liggende matrikler som muligt og komme ud i vinkler og lommer. Hvis jeg ikke vidste, jeg var på Sydfyn, ville jeg gætte på Irland, så smal som vejen er, så flot den snor sig med stendiger på begge sider.

Jeg har slået min indre GPS fra, jeg har helt og holdent afgivet ansvaret til chaufføren, det må være hans problem, hvorfor vi ikke kun krydser skinnerne en gang men to og til sidst sågar en tredje gang. Det sker i Pejrup henne ved den gamle stationsbygning – navnet står stadigvæk på skiltet – vi er altså ikke kommet længere.

Men jeg har fået smag for sagen og derfor lyst til en fortsættelse af disse sydfynske forbavselser.

Chancen får jeg ved at skifte foran Bøgebjergskolen til nummer 316. Rejsekortet udløser påny et „kling!“ og dermed denne turs bonustrack: Fra Vester-Aaby ned mod Fjællebroen. Med fantastisk syn fra usete vinkler over Nakkebølle Sø, som vi ligesom omrunder ved at tage Sanatorievejen langs fjorden. Meget afslappende. Den reneste køre-kur.

Vi krydser Øhavstien, den følger os et kort stykke og drejer så af mod østbredden af søen og op mod Aastrup. Det nedlagte Sanatorium dukker op, bussen drejer og standser. Pause.

Det er første gang i alle de år, at jeg oplever, at der virkelig kører en bus fra dette stoppested. Og nu er det ovenikøbet mig, som sidder i den som eneste passager og hovedperson i et tre kvarters eventyrtrip for under 20 kroner!

Er det det, man mener med „oplevelsesøkonomi“? Wow!

Om skribenten

Bopæl: Østerbrogade, Faaborg.

Beskæftigelse: Skribent og lyriker. Seneste børnebog er "Komm bald wieder" 2018 hos Atlantis, Zürich, som i 2019 blev til "Kom snart igen" hos Forlaget Turbine, Aarhus. Fås også i boghandlen.

Fritidsbeskæftigelser: At male og tegne samt havkajak.

Andreas Greve. Foto: Arne Weychardt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce