Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Jeg orker ikke mere virtuelt ...

Signe Pardorf Nielsen. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Da Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts 2020, blev der for alvor sat gang i de virtuelle projekter.

Jeg var selv fuld af gåpåmod og syntes, det var vildt at se, hvad der opstod af kreative løsninger under overskriften “sammen hver for sig”.

Fedt nok, tænkte jeg, det skal vi nok klare os igennem!

Derhjemme synes jeg det var lidt hyggeligt med film, serier, spil og puslespil. Vi nåede at få fixet en masse ting i hjem og have. Egentlig var det meget rart.

Men en dag fik jeg en snap fra en veninde. Hendes mand havde beskåret haven, som det bør gøres, og alt var fint, men nu var han i rastløshed begyndt at beskære - eller lad os bare sige fælde - træer og buske.


Jeg kan godt se, at de sociale medier kan give en følelse af samhørighed, men modsat kan sociale medier også forstærke følelsen af ensomhed! Og jeg savner at være sammen med mennesker, både dem jeg kender og ikke kender og bare være omgivet af liv og glade dage.

Signe Pardorf Nielsen


Det er et meget godt billede på, hvad der begyndte at ske.

Bliv hjemme og begræns socialt samvær. Sådan lød budskabet fra både Mette, Margrethe og politiet - og med god grund, men det var også en udfordring.

Vi bor sammen, spiser sammen, arbejder sammen, dyrker fritidsaktiviteter sammen og flokkes i det hele taget, det er jo sådan, vi har indrettet os.

Signe Pardorf Nielsen

Bopæl: Millinge

Beskæftigelse: Bylivs- og erhvervskoordinator, Vores Faaborg & Egn.

Fritidsbeskæftigelser: Tennis, cykling og strik.

Og i takt med, at coronaen spredte sig, opstod flere og flere virtuelle fællesskaber.

Jeg nævner i flæng: Undervisning, webinarer, møder, fællesspisninger, koncerter, fællessang, fyraftensøl, ølsmagning, teater, motion i alle former, virtuel højskole. Og i Middelfart diskede de op med virtuelt bedsteræs!!?

Jeg kan godt se, at de sociale medier kan give en følelse af samhørighed, men modsat kan sociale medier også forstærke følelsen af ensomhed!

Og jeg savner at være sammen med mennesker, både dem jeg kender og ikke kender og bare være omgivet af liv og glade dage.

Som en tidligere kær kollega skrev på Instagram i går: "SCREW CORONA! I want my social life back! Life is an endless string of cancellations these days, the latest cancellation really pissed me off, I had been looking forward to this weekend for months!"

(Corona kan rende mig. Jeg vil have mit sociale liv tilbage. Livet i dag er en endeløs række af aflysninger. Den sidste aflysning gjorde mig virkelig ked af det. Jeg havde glædet mig til denne weekend i flere måneder, red.)

Tænker alle danskere uden undtagelse kunne skrive denne opdatering.

Jeg har det fuldstændig, som Natasha sang det: Gi’ mig mit land tilbage ligesom i de gamle dage…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce