Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Om stemmeret og borgerpligt

Hvis demokratiet skal leve, er det ikke nok bare at gå ned og sætte sit kryds, når der er valg, mener Eva Frellesvig. Modelfoto
Annonce

I Faaborg Museums brevarkiv findes fra 1917 et brev til maleren Peter Hansen fra hans hustru, Elise, der skriver således: ”To gæve Stemmeretskvinder Kylle (kælenavn for Marie Neckelmann, Elises datter af første ægteskab, red.) og jeg vandrede i Gaar afsted for at gøre vor Borgerpligt, men ingen af os var paa Listen - Kylle havde betalt sin Skat 2 Timer for sent, og vi boede for 2 Aar siden i Holte, og findes maaske paa Søllerøds Liste - der mistede de Radikale 2 fortræffelige Stemmer”.

Om skribenten: Eva Frellesvig

Bopæl: Faaborg

Stilling: Museumsinspektør på Faaborg Museum

Fritidsbeskæftigelser: Svømning og ture i det fri

I dag er det vist de færreste her i landet, der støder på den slags forhindringer, når man vil stemme. Det er nemt. Valgkortet kommer med posten, og det er ingen sag at brevstemme. I USA skal man registrere sig for at kunne stemme. Reglerne for registrering er forskellige i de forskellige stater. Allerede her er der en barriere, som bidrager til en lav valgdeltagelse. Ved det seneste folketingsvalg i Danmark i 2019 var stemmeprocenten den laveste siden 2005: 84,5 %. I sidste uge var stemmeprocenten ved præsidentvalget i USA den højeste i over 100 år: 67 %.

Sidst der var en stemmeprocent på over 65% i USA var i 1908. Da omfattede den stemmeberettigede del af befolkningen vel at mærke ikke kvinder endnu.


Men hvis et demokrati skal leve, er det ikke nok, at man parkerer sit ansvar på en stemmeseddel. Demokrati kræver engagement. Borgerpligt er samfundsdeltagelse. Borgerpligt er at have mod til at sige – gerne på en ordentlig måde – hvad man mener og stå ved det. At holde samtalen åben.


Når man har registreret sig og skal til stemmeurnerne i USA, har man, i et land med 330 millioner mennesker, hovedsageligt to partier, man kan stemme på. I et land, hvor man priser den frie konkurrence og den individuelle frihed og retten til at vælge, kan man være demokrat eller republikaner. Ind i mellem er der også andre partier, men den måde, systemet fungerer på med indirekte valg, hvor der vælges en valgmand, gør det nærmest umuligt for andre partier at trænge igennem. I Danmark, hvor der er 5,8 millioner, er der over 10 partier i Folketinget (inklusiv repræsentanter for Grønland og Færøerne). Der er ikke noget at sige til, at mange amerikanere ikke føler sig repræsenteret og sat udenfor indflydelse.

Pointen er ikke, at alting er bedre i Danmark end i USA. Det amerikanske system var banebrydende sidst i 1700-tallet, da USA blev uafhængigt og blev et foregangsland for moderne demokratisk styreform. Grundlæggerne af det amerikanske system var optaget af, at det skulle være stabilt og sikret mod kupforsøg. Blandt andet derfor er det svært at ændre, men tiden er vokset fra det. Lad os håbe, de næste år i USA vil bringe forandringer, som kan åbne for et mere repræsentativt system.

Museumsinspektør Eva Frellesvig. Privatfoto

I Danmark er det nemt at stemme. Måske for nemt? Forstået på den måde, at den ”borgerpligt”, Elise Hansen nævner, hurtigt kan blive ensbetydende med stemmeakten. Men hvis et demokrati skal leve, er det ikke nok, at man parkerer sit ansvar på en stemmeseddel. Demokrati kræver engagement. Borgerpligt er samfundsdeltagelse. Borgerpligt er at have mod til at sige – gerne på en ordentlig måde – hvad man mener og stå ved det. At holde samtalen åben. Det er i orden at brokke sig i krogene, men hvis ikke man ytrer sig der, hvor man er utilfreds, har man så gjort sin borgerpligt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce