Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Rektor fandt ro, fred og pandekager med is på Bjørnø

En lille sejltur med Lillebjørn, og så venter ferieoplevelserne på den anden side af vandet, erfarede rektor på Faaborg Gymnasium. Arkivfoto: Palle Søby

Selvom sommerferien i år ikke har budt på lange og fjerne udlandsrejser, lykkedes det alligevel at opdage og opleve nye spændende steder. Nye destinationer for min familie har i år været så eksotisk som Ebeltoft, Maribo og ikke mindst Bjørnø.

Jeg burde formentlig skrive om gymnasiestart, corona eller Campus Faaborg, men jeg savner allerede sommerferien en hel del efter et par travle uger på skolen, så derfor handler det om sommerferie i stedet for.

Især et sted blev jeg meget fascineret af, og det er heldigvis tæt på, omend det kræver en lille sejltur.

Annonce

Vores yngste søn på fire har en enorm interesse for færger, hvilket betyder, at vi ofte har sejlet til mange øer mest for bare at komme med færgen. Han kan på meget lang afstand genkende en lang række forskellige færger og han indgår gerne i lange diskussioner om de forskellige færger til Ærø eller andre steder omkring Sydfyn.

Om skribenten

Bopæl: Ollerup, Sydfyn

Beskæftigelse: Rektor på Faaborg Gymnasium

Engageret i andet: Mine børn

Fritidsbeskæftigelser: Rejser - især Centralasien og Afrika og helst med tog.

Det kan til tider være lidt trættende med børn og færgeture, da det sjældent er lige så spændende at sejle med dem, som det er at se på dem udefra. Derfor tog jeg ham med til Bjørnø på min første feriedag (færgen tager kun 17 minutter). Ingen af os havde været der før, men vi forelskede os med det samme i øen.

Jeg var især begejstret for roen og naturen på min første feriedag efter et travlt coronaår. Jeg tror, min søn var mest begejstret for den havkikkert, vi lånte, den orange gynge i det store træ, og pandekagerne med is fra Café Pileflet.

Da vi kom hjem, delte vi vores begejstring med resten af familien og skyndte os at lokke dem med et par dage efter. Vi endte med at bruge en del dage derovre og fik også slæbt mine svigerforældre med på tur. Alle delte heldigvis den samme store begejstring.

Selvfølgelig var stranden og det at bade og lege der, den store ting at gøre om sommeren, og indtil nu har vi kun oplevet, at vejret altid er rigtig godt på Bjørnø. Vi mødte endda både en rar familie fra Midtjylland, som vi igen senere mødtes med efter stort pres fra børn i begge lejre, og senere mødte vi sågar også borgmester Hans Stavnsager.

Bjørnø er altså ikke kun ro og fred men også nye sociale kontakter og kendte politikere.

Selvfølgelig er noget af det gode ved Bjørnø det begrænsede antal beboere, og selv med stor turisttilstrømning føles der roligt. Selvom øen har så få beboere og besøgende, er der lige, hvad man har brug for i ferien. Hvor i Danmark finder man desuden en hyggelig café, som Café Pileflet, der både har en sød hund, en meget gammel kat og en vaskeægte bjørn? Og det er ikke kun pandekagerne med is, der smager dejligt.

Jeg bliver meget begejstret over at finde så dejlige steder i Danmark, og hvor er det dog vigtigt, at der fortsat er folk, der ønsker at bo på små øer, og at der er penge til at sejle færger derhen, så vi andre også kan opleve idyllen, roen, freden og pandekagerne med is.

Jesper Hasager Jensen Faaborg Gymnasium
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Klinikfællesskab rykker i nye lokaler på Engvej

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Godt for både sælger, køber og miljøet: Brugt tøj får nyt liv i Faaborg-butik

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gratis initiativ: Tag et fire-timers førstehjælpskursus og bliv hjerteløber

Ugeavisen Faaborg

Så er Øhavsmuseet igen ude med hatten i hånden

Midtfyns Posten

Fra Carl Nielsen og Film Fyn til Langelandsfortet og skipperbyen Marstal: Ny udgivelse tæt på den sydfynske natur, historie og kultur

Ugeavisen Faaborg

Efterårsfest i Horne: - Der skal synges, så alle vira og baktusser forsvinder

Ugeavisen Faaborg

Workshop i Faaborg for børn og unge: Lær at lave de fedeste stunt-scener

Ugeavisen Faaborg

Elsker adrenalinen og følelsen af et fedt sving: Christoffer er landets bedste på pitbike

Ugeavisen Faaborg

Musikken, der aldrig dør: Kom og hør om Pink Floyds svendestykke

Ugeavisen Faaborg

Sognepræstens indspark: Jeg misunder ikke de unges virkelighed i dag - men noget kan vi give dem med

Ugeavisen Faaborg

Pragtfilm i Helios - Dune og Dyrholm

Ugeavisen Faaborg

Krøyers Brudekjoler åbner i Faaborg: - Vi har en vare, folk gerne kører langt efter

Ugeavisen Faaborg

Bjørnø i blodet: Kirsten lever drømmene ud - for sig selv og sin afdøde mand

Ugeavisen Faaborg

"Pigen med det store hvide skib" - forfatteraften med Kold og Vraa på Faaborg Bibliotek

Ugeavisen Faaborg

Gaveregn over Huset: Ekstra midler giver spændende oplevelser for brugere og frivillige

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Hvad med at hyre de kagebagende chefer?

Ugeavisen Faaborg

De fik en snak med ministeren om ensomhed: Ældrerådet inviterede social- og ældreministeren på kaffe

Ugeavisen Faaborg

Fællessang i Haastrup Foredragsforening

Ugeavisen Faaborg

Legeplads og bålplads ønskes: Pejrup vil satse på børnefamilierne

Ugeavisen Faaborg

Bredt budget vedtaget: Aftale beskytter hverdagens velfærd

Ugeavisen Faaborg

Historiske skoledage i Korinth: - Sjovt at bruge hovedet i stedet for computeren

Ugeavisen Faaborg

Ny aftenskole: Hvis du nørder med andre på et kursus, vil du møde folk på en anden måde i brugsen

Ugeavisen Faaborg

Tidligere håndboldspiller får samme kick som iværksætter: Jeg er lidt af en adrenalinjæger

Annonce