Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Sydfynsk synsfelt

Illustration: Lena Winkel
Annonce

Jeg lader mine øjne vandre over marker og enge,

over buske og træer og henover søen,

helt hen til havet – det, man kalder sydfynsk øhav,

som strækker sig helt ud til den disede horisont.

Ned foran mig falder terrænet stærkt,

retter sig lidt op og bliver til en mark.

Ved søens vestbred står siv,

bag ved den ligger byen på en halvø.

Kornet er stadigvæk grønt, men rapsen

blomstrer allerede: Hensides fjorden

strækker sig en lang gul markstribe.

I min venstre øjenkrog en lille skov.

Blå bog: Andreas Greve

Bopæl: Østerbrogade Faaborg.

Beskæftigelse: Skribent, lyriker, børnebogsforfatter. Seneste børnebog er "Haben wir auch nichts vergessen?", 2020 Atlantis, Zürich, som har de samme to små hovedpersoner som "Komm bald wieder", 2018 hos Atlantes, Zürich.

"Komm bald wieder" blev i 2019 til "Kom snart igen" hos Forlaget Turbine i Aarhus. Fås hos boghandlen i Faaborg.

Fritidsbeskæftigelser: Havkajak.

Jeg sidder i et – ja, i mit – ideal-landskab,

som istiden venligtvis har modelleret for mig,

og funderer over ideallandskabet.

"Funderer" er overdrevet – jeg suger det bare i mig.

Og præcist sådan gengiver jeg det: i grove træk.

Hverken færgen nævner jeg eller kornsorten,

eller navnet på den lille by. Ingen træart,

og ingen græstype. Men, ok, raps og siv.

I hvert fald omtaler jeg helt bevidst ikke haren,

som lige pludselig – forskrækket af en traktor –

dukker op foran mig, og som – det er ikke løgn! –

suser forbi en armslængde fra mig: Jeg synes,

det ville være for unødvendigt dramatisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 33

Annonce