Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: De små hemmelige laster

Her kigger mor ikke lige med det første. Grafik: Mikkel Petersen
Annonce

Der er ting, man er nødt til at gøre i smug.

Unævnelige ting, der - hvis folk finder ud af det - vil brændemærke én - sætte en i en bås, hvor man ikke har lyst til at være. Adfærd, man godt ved, man har, men ikke vil identificeres med.

Gætter på, at de fleste kender til det.

Mange drenge har i hvert fald oplevet, at der var ting, man ville skåne sin mor at vide om hendes søn. At han har en seksualitet for eksempel.

Som barn i et relativt kristent hjem, var det der med piger, nøgenhed og sex noget, der i mit tilfælde måtte angribes med en vis forsigtighed.

Som ung teenager var det en farlig mission at få smuglet Ugens Rapport ind i hjemmet, uden at ens forældre opdagede det. Bladet med de mange nøgne piger i, var selvfølgelig købt et sted, hvor ekspedienten ikke kendte én - og det måtte gemmes væk, så forældrene: Læs mor - ikke lige ville støde på det.

Det havnede sammen med de andre blade på øverste hylde i klædeskabet inde bag papkassen med gammelt legetøj. Samme sted som lighteren og 10-styks-pakken med Grøn Cecil i øvrigt også lå.

Det hemmelige liv.

Min kollega Palle - blandt venner Europa-Palle - har en fuldstændig parallel erindring. Forleden afslørede han, at han som stor knægt klippede "Hun gør Danmark dejligere" ud af Billed-Bladet, når bladet efter brug var havnet på loftet. De mange søde piger blev gemt væk i en pose - øverst i klædeskabet.

Men hvorfor skulle det egentlig være så hemmeligt?

Det funderer jeg stadig over i dag.

Lidt sådan har min kone og jeg det i øjeblikket. Flere gange om ugen sætter vi os til rette i sofaen for at se endnu et afsnit af mammutserien Downton Abbey, der kørte på DR TV for nogle år siden, men stadig kan downloades på DR TV.

For de mange, der har set den serie, vil det selvfølgelig ikke være nyt, at der her er tale om engelsk tv-drama af meget høj kvalitet.

Vi er nået til tredje sæson og er efterhånden fuldstændig opslugt af livet, som det udfolder sig på den fiktive engelske herregård Downton i 1910-erne og 1920-erne. Vi er både downstairs og upstairs og følger alle de små og store intriger i køkkenet og i herskabsstuerne.


Det behøver ikke at være en hemmelighed, at man er til fals for småborgelige intriger og har en længsel efter, at helten og heltinden får hinanden til sidst.

Bent Warncke


Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Min kone er ikke meget for at stå ved, at vi ser den serie. Hun synes, det er lidt flovt. Hun kobler vist Downton Abbey med en småborgerlighed, som hun ikke rigtig vil stå ved. Det er pinligt at være forfalden til den slags, og det swinger dårligt med den side af hende, der skal høre DAD, Rage Against the Machine og Rammstein for at føle sig rigtig glad.

Bent Warncke.

Jeg har det på en anden måde.

Jeg står ved, at jeg er en småsentimental bonderøv. Jeg kan også godt lide hårdt pumpet rockmusik men bliver mindst lige så opløftet af at lytte til Abba en gang imellem. Fordi det er så musikalsk og dygtigt lavet, og det aktiverer nogle helt andre centre i hjernen end de tunge basgange.

Nå, men tilbage til Downton Abbey.

Svaret er ja.

I min bog kan man godt holde af både Rammstein og Downton Abbey uden at sælge ud af sine værdier. Det behøver ikke at være en hemmelighed, at man er til fals for småborgelige intriger og har en længsel efter, at helten og heltinden får hinanden til sidst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce