Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: En du klimahelt, klimaskurk eller noget midt imellem?

Du kan følge familien Christensen i Ugeavisen Faaborg den kommende tid. Foto: Torsten Cilleborg

I denne uges Ugeavisen Faaborg kan du læse om familien Christensen fra Faaborg, som er udvalgt som klimafamilie af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mor Tina, far Martin, storebror Anton og lillesøster Ellen har ikke bare indvilget i selv at arbejde med at sænke deres CO2-belastning. De har også indvilget i at være en inspiration for alle os andre. De lukker os ind i deres liv, så vi kan følge med i deres bestræbelser og også reflektere over vores egne vaner.

Faaborg-Midtfyn Kommune har udvalgt tre klimafamilier, og målet er, at de erfaringer, familierne gør sig, skal komme os alle sammen til gode. Derfor vil du, kære læser, flere gange i den kommende tid møde vores lokale klimafamilie her i spalterne - Ugeavisen Faaborg vil nemlig gerne gøre det nemt, overskueligt og inspirerende at leve mere klimavenligt.

Annonce

En dansk gennemsnitsfamilie belaster klimaet med 48.000 kilo CO2 om året, viser beregninger, og klimamålet er, at det frem mod 2050 skal helt ned på 10.000 kilo for en gennemsnitsfamilie.

Nogen kunne måske finde på at indvende, at det ikke er op til enkeltpersoner at redde klimaet og vende udviklingen. Jeg er til dels enig. Vi kan som enkeltpersoner alene ikke redde klimaet, men vi kan bidrage. Vi kan være en del af løsningen.

Jeg tænker forholdsvis meget over mine egne handlemuligheder i det daglige. Eller vi gør. For det er jo i høj grad et familieprojekt at leve mere klimavenligt.

Vi sorterer alt vores affald, vi slukker lyset og sparer på vandet. Vi køber gerne genbrug, når det er muligt - både tøj og møbler, og vi flyver meget sjældent.

Samtidig har jeg også nogle vaner, jeg ved, jeg burde ændre, hvis jeg for alvor skulle skære ned på min CO2-udledning.


Det er nemt at blive stemplet som hellig, hvis man gør noget, andre opfatter som ekstremt. Det er også alt for nemt at blive stemplet som ligeglad, hvis man ikke vil ofre de røde bøffer. Lad os smide alle de prædikater over bord og lad os gøre noget ud fra det udgangspunkt, vi har. Små skridt.

Maria Retoft Pedersen


Især er jeg dårlig til at få spist det sidste salat, inden det bliver slattent og ender i skraldespanden, bilen af ældre dato kører stadig på benzin, og der kunne godt skrues endnu mere op for de kødfrie dage og endnu mere ned for streamingtjenester og digitale devices.

Men det er vigtigt at huske, at det at bestræbe sig på at leve mere klimavenligt ikke er en konkurrence. Det handler ikke om, hvem der klarer sig bedst eller dårligst. Det handler heller ikke om, at man skal gøre alting perfekt. Det handler om, at vi alle sammen gør noget - og at vi hele tiden arbejder på at gøre det lidt bedre.

Det er nemt at blive stemplet som hellig, hvis man gør noget, andre opfatter som ekstremt. Det er også alt for nemt at blive stemplet som ligeglad, hvis man ikke vil ofre de røde bøffer.

Lad os smide alle de prædikater over bord og lad os gøre noget ud fra det udgangspunkt, vi har. Små skridt.

Det værste, der kan ske, er, at vi havner i den fælde, hvor vi tror, at fordi vi tager små skridt, så kan vi lige så godt lade være. Det nytter alligevel ikke noget i det store billede.

Men det passer altså ikke. Måske går det ikke så stærkt, til gengæld går det hurtigere, end hvis vi står stille.

Og vi kan alle sammen gøre noget, hvis vi vil.

Tusind tak til familien Christensen for at vise vejen. Det er modigt sådan at lægge både gode og dårlige vaner frem til frit skue.

Nu er det bare op til alle os andre at følge efter. Lad os alle bidrage med det, vi kan. Intet er for stort eller for småt at få på bordet her, hvis du spørger mig.

Har du lyst til at dele, hvordan du i din familie arbejder med at leve mere klimavenligt, så skriv under artiklen her eller send en mail til mawr@fyens.dk. Så deler vi det med ugeavisens læsere.

Klummen er alene udtryk for journalistens personlige holdning - ikke for avisens.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Stjerne-skuespillere lægger stemmer til ny udstilling på Øhavsmuseet

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Peter Bjerggaard fandt sin niche efter filmuddannelse på VUC Fyn Faaborg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Udskudt flere gange: Nu lægger Faaborg rammer til Danmarks første outdoor-topmøde

Ugeavisen Faaborg

Ny bar åbner i gamle, kendte lokaler: Nu skal drengedrømmen udleves

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Hvorfor er dine billeder så grimme, og hvorfor er dine spørgsmål så dumme?

Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Når ingenting ligger fast

Ugeavisen Faaborg

Premiere på ”Hvor kragerne vender” - om bohemeliv og livet på landet

Ugeavisen Faaborg

Fjernstyrede modellastbiler i Faaborg Minibys gader

Midtfyns Posten

Pizzeria pludselig lukket: Nu står bygning og pizzaovn klar til ny lejer - du skal bare have dejen med

Midtfyns Posten

Se læsernes dejlige sommerbilleder: De første vindere i fotokonkurrencen

Ugeavisen Faaborg

Moonjam var Billums sommergave til Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Smag på øl og ost på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Vinsmagning på cykeltur

Ugeavisen Faaborg

Meditativ koncert i Svanninge Bakker

Ugeavisen Faaborg

Open by night med festligt musikprogram: Gøgl, tilbud og strejf af X Factor

Ugeavisen Faaborg

Maskiner kunne ikke klare opgaven: Nu skal "firbenede kratryddere" holde Svanninge Bakker fri for brombær og gyvel

Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: At være rektor på Faaborg Gymnasium er lidt som at holde med Danmark ved EM

Ugeavisen Faaborg

Gå i H.C. Andersens fodspor: Kom med på skattejagt i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Faaborg rakte efter stjernerne - og nåede dem (næsten)

Ugeavisen Faaborg

Til bords med biblioteket: Digitale litteraturgodbidder på Instagram

Ugeavisen Faaborg

10 meter langt maleri bliver til: Kæmpekunst i Tulip-bygningen

Ugeavisen Faaborg

Pop-up shop: Kropsterapi og reiki-healing

Ugeavisen Faaborg

Natur og gourmet-oplevelse i det sydfynske

Annonce