Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Nej tak til simuleret virkelighed - stik mig en LP-plade

Led Zeppelin spillede i Brøndby Popklub i 1968 - før de blev til verdens største rockband. Arkivfoto: PR-foto

Hvad er det med det der musik?

Nogen skal have det råt og upoleret - andre skal have det i en mere forfinet form.

Men de fleste af os har brug for et dagligt fix.

Annonce

Min første rigtig store oplevelse med musik daterer sig tilbage til en lørdag eftermiddag slutningen af 1960'erne. Jeg har været 11 år gammel. Scenen er køkkenet hjemme i Horne, transistorradioen står på bordet, og der er Top 10 med Jørgen Mylius. Som jeg husker det, præsenterer han ugens højest placerede nyhed på singlehitlisten. Direkte ind på en førsteplads: The Beatles med "Come together".

Og så kom den der basguitar...

Et syret nummer, som rebelske John Lennon jo stod bag, og som han sang med den rå vokal, han rendyrkede i årene efter Beatles. Det var selvfølgelig Paul McCartney, der spillede det effektfulde basguitar-riff. Jeg sad og lyttede som hypnotiseret i de godt fire minutter, nummeret varede.

Der giver stadig kuldegysninger over hele kroppen, hver gang jeg hører det nummer, og hvorfor gør det egentlig det?

Jeg har jo hørt det hundredevis af gange siden. Svaret være, at nummeret er så meget mere end blot musikken for mig - det er en resonans fra en tidsepoke, et indlejret minde. Det nærer en følelse - en behagelig følelse - som jeg havde på det tidspunkt. Verden var et vidunderligt sted at være, når man kunne frembringe så stor musik.


Man fornemmer glæden ved at tale om musik, dele sine minder, fortælle hvad lige netop den musik har betydet for dem. Musik og valget af musik giver folk personlighed og identitet. Det reflekterer deres sjæl, og jo ældre man bliver, des flere ord kan man sætte på det.


Det er vel simpelthen noget af det, musik kan? - skabe vibrationer i vores sind og konservere erindringer. Man hører ofte, at folk husker netop den melodi, de dansede til, da de var sammen med deres partner for allerførste gang.

Som glad medejer af musikcaféen Rus & Riller i Faaborg har man det privilegium at møde og tale med rigtig mange, for hvem musik er et afgørende og vigtigt drive i deres liv.

Man fornemmer glæden ved at tale om musik, dele sine minder, fortælle hvad lige netop den musik har betydet for dem. Musik og valget af musik giver folk personlighed og identitet. Det reflekterer deres sjæl, og jo ældre man bliver, des flere ord kan man sætte på det.

Forleden dukkede en ældre herre op og fortalte anekdoter fra sin ungdom i Brøndbyøster. Fra allerførste parket oplevede han i 1968 debutkoncerten med The New Yardbirds i Brøndby Popklub. Jimmy Page og Robert Plant var i front - og kort efter blev bandet til Led Zeppelin. I min og mange andres optik verdens suverænt bedste rockband nogensinde.

- Vi var også en lille flok, der året efter blev inviteret ind som publikum til koncerten med Led Zeppelin, der blev optaget i DR-byen. Det var dengang, man lå ned, når man var til koncert, fortalte han med et stort grin.

Vi møder også samlere, der bruger timer på at bladre alle kasser igennem i jagten på noget, de mangler i deres samling. Og lykken er jo, når de finder noget, de ikke var klar over, at de manglede.

Der laves rigtig meget god musik i dag, og udbuddet af ny musik har vel aldrig været større. Men bagkataloget mine damer og herrer - de nye navne står jo på skuldrene af 1000-vis af kreative legendariske kolleger, og jeg bliver altid fornøjet, når jeg møder unge mennesker, der værdsætter den musik, der blev skabt i min ungdom - tresserne og halvfjerdserne. Hjertet flyder næsten over, når en ung mand insisterer på, at hans eksemplar af Rubber Soul (Beatles) skal være det originale fra 1965 med lidt småridser og brugsspor på coveret - og ikke den spritnye kopi fra 2018, der koster cirka det samme.

I det hele taget er mange unge helt med på det comeback, musik i vinylform har fået. Det er selvfølgelig et imagemæssigt statement, men det er også noget andet, tror jeg.

Den "gammeldags" vinylplade kan jo noget helt andet end streaming. Det er præcis den samme musik, der kommer ud af højtalerne, men at eje musikken fysisk - i form af en plade og et cover - gør den virkelig og umiddelbart relaterbar - noget man kan se, føle og mærke og i princippet besidde til evig tid. Back to basics.

Som score-platform må det alt andet lige også være mere interessant at invitere den udvalgte hjem og se pladesamlingen frem for at sms'e sin nyeste playliste på Spotify.

Eller er det bare mig?

Måske ligger der også et lille - og noget forsinket forsinket ungdomsoprør - i, at jeg vægrer mig ved at lytte til musik på Spotify. Verden er alt rigeligt blevet digitaliseret allerede, hvis du spørger mig. Jeg vil have noget virkeligt - ikke noget simuleret virkeligt.

Klummen er alene udtryk for journalistens personlige holdning - ikke for avisens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Bryllup

Annonce