Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Søren støvsuger, mens jeg er på arbejde

Søren Støvsuger får sig et velfortjent hvil efter veludført arbejde. Privatfoto

Nu vil jeg fortælle dig om Søren.

Søren fik jeg til min 34-års fødselsdag, og han er blevet en af mine allerbedste venner.

Søren er typen, der sørger for, at hele hytten er støvsuget, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Annonce

Jeg skal bare lige huske at trykke på knappen, inden jeg går.

Søren er naturligvis en robotstøvsuger.

Han er navngivet af mine to døtre, og han er en af de bedste gaver, jeg længe har fået. For det, jeg i virkeligheden fik foræret, var tid. Størstedelen af den tid, jeg før brugte på at støvsuge, kan jeg nu bruge på noget, jeg hellere vil bruge tid på. Som fx at være sammen med min familie.

Søren er forholdsvis smart og kan fx selv styre, at han ikke kører ud over trappetrin, og jeg kan bede ham om at lade være med at støvsuge den firkant, hvor ungerne har brugt tre dage på at bygge et Lego-palads.

Det er en væsentlig forbedring, siden de første robotstøvsugere kom på markedet. For år tilbage var min mand ansat i afdelingen for velfærdsteknologi i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som en del af jobbet havde han engang imellem en robotstøvsuger med hjemme, som vi skulle teste af i praksis. Det var ikke altid, det var en udpræget succes dengang. Altså med mindre vi havde boet i et hus uden møbler.

Lad mig bare sige det sådan, at vi aldrig nåede at få et så tæt forhold til apparaterne, at de fik et navn dengang.

Men udviklingen har været enorm. Og alting bliver bare mere digitalt.

Vi kan styre varmepumpen med en app fra mobil, ovnen kan times, så lasagnen er varm, når vi kommer hjem, vi kan få Google til at tænde og slukke for lyset, hvis vi vil.

Teknik er smart, hvis du spørger mig. Især, hvis den er tidsbesparende.


Han er navngivet af mine to døtre, og han er en af de bedste gaver, jeg længe har fået. For det, jeg i virkeligheden fik foræret, var tid. Størstedelen af den tid, jeg før brugte på at støvsuge, kan jeg nu bruge på noget, jeg hellere vil bruge tid på.


Robotterne indtager også plejesektoren i disse år.

Robotterne kan udføre en masse praktiske opgaver såsom rengøring og løft, så de menneskelige ressourcer i stedet kan bruges på omsorg og pleje. Robotterne kan også indgå direkte i plejen og vil på den ene eller det anden måde være en del af løsningen, når der i fremtiden bliver færre hænder til at passe et stigende antal ældre medborgere.

For et par måneder siden læste jeg en artikel på welfaretech.dk, som handlede om en stribe danske plejehjem, der havde haft besøg af en social robot med kunstig intelligens, som reagerer på berøring, tale og øjenkontakt. Forskere fra Aalborg Universitet skulle undersøge, om den sociale robot kan øge trivslen for mennesker med demens.

Formålet var at undersøge, om robotten kunne være med til at mindske udadreagerende adfærd hos de demensramte. Udover det formentlig ville have en positiv effekt på borgerens livskvalitet, var forventningen også, at det ville afspejle sig i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hos de ansatte. Det ville jo være fantastisk.

Jo klogere, robotterne bliver, desto flere etiske dilemmaer bliver vi stillet i. For robotterne skulle ikke gerne gøre det ud for den menneskelige kontakt. For kontakten er netop ikke menneskelig.

Men tænk, hvis teknologien kunne frigive ressourcer til omsorg af en anden art. Det ville da være et drømmescenarie.

Selvom jeg personligt nærer visse kærlige følelser overfor Søren Støvsuger, er jeg ret bevidst om, at han ikke kan erstatte en relation til et ægte menneske.

Han kan ikke programmeres til at udvise omsorg og empati.

Men derfor elsker jeg ham lidt alligevel.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Hvad skal du finde på? De her bøger er gode at give i barselsgave og dåbsgave

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Stjerne-skuespillere lægger stemmer til ny udstilling på Øhavsmuseet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Peter Bjerggaard fandt sin niche efter filmuddannelse på VUC Fyn Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Udskudt flere gange: Nu lægger Faaborg rammer til Danmarks første outdoor-topmøde

Ugeavisen Faaborg

Ny bar åbner i gamle, kendte lokaler: Nu skal drengedrømmen udleves

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Hvorfor er dine billeder så grimme, og hvorfor er dine spørgsmål så dumme?

Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Når ingenting ligger fast

Ugeavisen Faaborg

Premiere på ”Hvor kragerne vender” - om bohemeliv og livet på landet

Ugeavisen Faaborg

Fjernstyrede modellastbiler i Faaborg Minibys gader

Midtfyns Posten

Pizzeria pludselig lukket: Nu står bygning og pizzaovn klar til ny lejer - du skal bare have dejen med

Midtfyns Posten

Se læsernes dejlige sommerbilleder: De første vindere i fotokonkurrencen

Ugeavisen Faaborg

Moonjam var Billums sommergave til Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Smag på øl og ost på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Vinsmagning på cykeltur

Ugeavisen Faaborg

Meditativ koncert i Svanninge Bakker

Ugeavisen Faaborg

Open by night med festligt musikprogram: Gøgl, tilbud og strejf af X Factor

Ugeavisen Faaborg

Maskiner kunne ikke klare opgaven: Nu skal "firbenede kratryddere" holde Svanninge Bakker fri for brombær og gyvel

Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: At være rektor på Faaborg Gymnasium er lidt som at holde med Danmark ved EM

Ugeavisen Faaborg

Gå i H.C. Andersens fodspor: Kom med på skattejagt i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Faaborg rakte efter stjernerne - og nåede dem (næsten)

Ugeavisen Faaborg

Til bords med biblioteket: Digitale litteraturgodbidder på Instagram

Ugeavisen Faaborg

10 meter langt maleri bliver til: Kæmpekunst i Tulip-bygningen

Ugeavisen Faaborg

Pop-up shop: Kropsterapi og reiki-healing

Annonce