Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Væk mig med lyden af fuglefløjt og bølger, tak

Hvordan lyder dit vækkeur? Det kan tilsyneladende have indflydelse på, hvor hurtigt du vågner. Modelfoto

Klumme

Jeg fløj op med bankende hjerte. Øjnene var udspilede, vejrtrækningen hurtig. Hele kroppen var i alarmberedskab.

Der gik mere end et øjeblik, før jeg opdagede, at det blot var iPhonens insisterende alarmtone, der havde vækket mig en tidlig mandag morgen klokken lidt over seks.

Annonce

Stadig oprevet fik jeg famlende fundet frem til den gule snoozeknap, og der var kun lige faldet ro over nervesystemet, inden seancen gentog sig ni minutter senere.

Herefter kan man så - halvt menneske/halvt zombie - få bevæget sig ud af sengen og prøve at få vækket resten af husstanden.

En ganske standard mandag morgen, når man igen er kommet lidt for sent i seng, hverdagen kalder, og alle mand skal ud af huset med de rigtige pakkenellikker, før skoleklokken ringer ind, og arbejdet kalder.

Det kaldes med et fagudtryk søvn-inerti og er en midlertidig tilstand af reducerede kognitive evner og årvågenhed, som følger i perioden efter, man er vågnet. Den, som de fleste af os, forsøger at kurere med en kop friskbrygget morgenkaffe.

Fra klummen

Men det er ærlig talt ikke den bedste måde at starte dagen på.

Egentlig er mit indre ur ret præcist, og oftest vågner jeg 5-10 minutter før vækkeuret ringer. Men efter en weekend, hvor døgnrytmen måske har forskubbet sig en smule, skal det indre ur kalibreres. Og det kan godt være en barsk proces.

Helt galt står det til, hvis jeg vågner en time før, jeg skal stå op. Jeg konstaterer, at jeg roligt kan lægge mig til at sove igen, og så ringer vækkeuret naturligvis, når man er faldet i den allerdybeste søvn. Så kan der dæleme være langt op til overfladen.

Har du nogensinde overvejet, hvor meget den måde, du er blevet vækket på, har betydning for dit humør resten af dagen?

Der er jo milevid forskel på iPhone-ragnarok og lyden af fuglefløjt og bølger. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Og bliver man vækket på den forkerte måde, kan ens præstationsevne og velbefindende være påvirket hele dagen. Det kaldes med et fagudtryk søvn-inerti og er en midlertidig tilstand af reducerede kognitive evner og årvågenhed, som følger i perioden efter, man er vågnet. Den, som de fleste af os, forsøger at kurere med en kop friskbrygget morgenkaffe.

Men nu, hvor vækkeuret for størstedelen af det arbejdende folks vedkommende er et nødvendigt onde, så ville det da give mening, at man gjorde oplevelsen så behagelig, som mulig. Og der er faktisk nogen, der har tænkt samme tanke.

Måske kender du de her lamper, der angiveligt skulle vække dig helt naturligt, så du slipper for at famle efter både vækkeur og lyskontakt i mørke. Du sætter alarmen, og når det valgte tidspunkt nærmer sig, skrues der gradvist op for lyset. Og det fortæller din krop, at det er tid til at stå op. Og du slipper for at stresse unødigt med et larmende vækkeur.

Faktisk er det også et felt, der bliver forsket i.

For nyligt læste jeg en artikel på videnskab.dk, der omhandler nogle forskere, der er ved at undersøge, om der findes den perfekte vækkeurslyd.

Tilsyneladende stillede Pythagoras sig selv det samme spørgsmål omkring 500 år før vores tidsregning. Han mente nemlig, at energiske melodier kunne modvirke døsigheden, når man lige er vågnet.

Og i følge forskerne havde han fat i noget af det rigtige. Der er nemlig en voksende evidensmængde, der indikerer, at forskellige lyde kan have en positiv indflydelse på menneskelig præstation, efter vi er vågnet.

Blandt andet tyder forskningen også på, at bruger man en melodi, man let kan nynne med på, som vækkeur, oplever man mindre omtågethed, når man vågner, end personer, der bruger en standard "bip-lyd".

Jeg stemmer for, at Apple med næste softwareopdatering får inkorporeret nogle mere melodiøse vækkeursalarmer som standardalarmer.

Kan det nås inden mandag morgen, ville det bare være topklasse!



Annonce
Ugeavisen Faaborg

Støttekroner gør ny sangvandring mulig

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Historiske bygninger fra 1500-tallet sikret for fremtiden: - Jeg bliver helt rørt

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Rise Sparekasse uddeler 50.000 kroner til foreninger i Faaborg og omegn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Midsommer Kulturfest i Multihuset

Ugeavisen Faaborg

Masser af aktiviteter i Kr. Himmelfartsferien: Kom til langbordsmiddag ned gennem Faaborg gågade

Midtfyns Posten

Syng, spis og snak - fællessang i Nr. Broby

Ugeavisen Faaborg

Gratis is hos Marie Florence

Ugeavisen Faaborg

Ny bestyrelse i bridgeklubben

Midtfyns Posten

Fransk caféstemning på Brobyværk Kro

Ugeavisen Faaborg

Cottage-inspireret have åbner havelågen op

Ugeavisen Faaborg

Generalforsamling i Svanninge Folkemindesamling

Ugeavisen Faaborg

Mød fortiden og flere end 150 vikinger til Lyngvilds sommermarked

Ugeavisen Faaborg

Den fortryllende forædling af roser

Ugeavisen Faaborg

Prøv plantefarvning på Øhavsmuseet

Ugeavisen Faaborg

Butikslokale har stået tomt siden 2014: Danmarks bedste bageri laver hul i væggen og udvider med stort caféområde

Annonce