Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens pladetip: Cave afløser dyriske rockrabalder med følsomhed

Leif Schou, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, fortæller om Nick Caves album Ghosteen. Privatfoto
Annonce

Nick Cave er kommet en lang vej, siden han samlede Birthday Party, rejste til Europa og leverede tidens mest frygtindgydende og provokerende koncerter. Vi kender Cave som en mørkets fyrste med et udfordrende og dystert tekstunivers. Musikken en rigtig møgbeskidt post punk.

De senere år er han dog blevet noget mere eftertænksom i sit udtryk. Han har taget en ny kurs med sin musik, det mærkes tydeligt på de seneste tre udgivelser; ’Push the Sky Away’, ’Skeleton Tree’ og især på hans nyeste album ’Ghosteen’. Der er simpelthen mindre høvl på.

’Ghosteen’ tager skridtet fuldt ud, der mangler helt og aldeles bas og trommer. Det er stort set kun Cave selv, og hans højre hånd Warren Ellis, der arbejder med klange og soundscapes. Det er anderledes. Og det er ikke fordi deres projekt mislykkes, slet ikke. Objektivt set er det her faktisk et virkelig vellykket album.

Det er bare brølet, der udebliver. Pladen står i dyb kontrast til den larmende garagerocker ’Dig!!! Lazarus dig!!!’. Det sidste album, hvor Mick Harvey stadig er i orkestret, og hvor Blixa Bargeld fra Einstürzende Neubauten er på gæstevisit for anden gang.


Der er ingen billige genveje eller musikalsk slaphed, udtrykket er gennemført og absolut kompromisløst. Cave og Warren kan stadig puste noget urovækkende ind i udtrykket, og Caves poesi står klarere og mere eftertænksomt end nogen½sinde.

Fra artiklen


Cave mistede sin søn i 2015, og Ghosteen er i høj grad et produkt af dette. Cave arbejder åbent med sorgen og tabet, både i tekst og lyd får albummet et spirituelt anslag. Det er både smukt, følsomt og utroligt lækkert. Der er ingen billige genveje eller musikalsk slaphed, udtrykket er gennemført og absolut kompromisløst. Cave og Warren kan stadig puste noget urovækkende ind i udtrykket, og Caves poesi står klarere og mere eftertænksomt end nogensinde.

Det dyriske rockrabalder er altså afløst af følsomhed, sorgbehandling og noget, der måske hænger sammen med en stor poets modnede livserfaring?

Jeg oplever en gennemført kompromisløs ærlighed og kunstnerisk integritet, men som Nick Cave-fan føles det nye udtryk som en lidt udfordrende mundfuld.

Albummet er tilgængeligt på dit bibliotek på lækker vinyl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce