Annonce
Ugeavisen Faaborg

Vandrerute: Gå på Caminoen tværs gennem Faaborg-Midtfyn

Der er masser af smukke oplevelser på den danske camino gennem Faaborg-Midtfyn - fx her hvor den følger Øhavsstien mod Faaborg. Foto: Palle Søby
Du behøver slet ikke tage til Spanien for at gå på Caminoen - den danske udgave løber tværs gennem Faaborg-Midtfyn.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Som næsten alle andre vandreruter med overnatning på herberger og vandrerhjem har Caminoen, den kendte spanske vandrerute, været lukket ned på grund af corona. Men den danske camino-rute er åben. Det er en historisk vandrerute, hvor pilgrimme igennem tusind år har vandret gennem Danmark.

Der er tre hovedruter:

1. Hærvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til den tyske grænse.

2. En anden rute starter i Helsingør og går til Rødby Havn.

3. Den tredje rute går på tværs af landet dvs. via Roskilde, Korsør, Odense, Faaborg, Als eller Odense, Middelfart, Vejen og videre ad Hærvejen til grænsen.

Den danske Pilgrimsrute er i alt på 985 kilometer med flotte naturlandskaber, seværdigheder og mulighed for gode vandreoplevelser.

Den fynske del af den danske camino går blandt andet gennem Nyborg. Privatfoto

På den danske Santiagoforenings hjemmeside, www.santiagopilgrimme.dk, kan du se beskrivelser af de tre hovedruter. Der ligger foldere lige til at printe ud og tage med på vandreturen, med gode informationer over samtlige dagsetaper samt rutekort. Ruterne er fysisk afmærket med det internationale symbol muslingeskallen.

De danske pilgrimsruter kan ikke sammenlignes med pilgrimsvejen i Spanien (Caminoen), som er med på Unescos verdensrarvsliste, og hvor der ligger mange herberger langs hele vejen. Men håbet har været, at de danske ruter også appellerer til meditative vandringer samt besøg i kirker langs ruten. Du afgør selv hvor mange dage, du vil vandre på ruten, inden du fx tager tog/bus retur.

Annonce

Gennem De Fynske Alper

Troels Beck, Skalbjerg, der er med i Odense Pilgrimskreds, fortæller her om den del af den fynske rute, der går gennem Faaborg-Midtfyn:

- Efter Lærkedal kommer du forbi Fyns Svæveflyverklub, drejer af inden Nr. Søby og kommer via Søby Sø til Svanninge Bakker. Bakkerne er skubbet op af istidsgletschere og har formet landskabet, som vi kender det i dag. Fra flere af de højeste punkter i bakkerne er der en fantastisk udsigt over Det sydfynske Øhav.


Efter Lærkedal kommer du forbi Fyns Svæveflyverklub, drejer af inden Nr. Søby og kommer via Søby Sø til Svanninge Bakker. Bakkerne er skubbet op af istidsgletschere og har formet landskabet, som vi kender det i dag. Fra flere af de højeste punkter i bakkerne er der en fantastisk udsigt over Det sydfynske Øhav.

Troels Beck, Odense Pilgrimskreds


- Vi kommer nu ind på Øhavsstien, som vi følger næsten helt frem til Faaborg by, igennem Svanninge Bakker - De Fynske Alper. Området har siden 1910 været et populært udflugtsmål med fester og politiske møder.

- Det var turister fra København, som i sin tid gav stedet øgenavnet: De Fynske Alper. Der er mange stejle bakkeskråninger, der skal passeres, fx Trebjerg med sine 128 meter. Pilgrimsruten forlader Øhavsstien og når frem til Faaborg by for overnatning, dagsruten er på cirka 25 kilometer.

- Næste dag går ruten til Bøjden (12 km) og videre med færge til Fynshav på Als, for der at koble sig på Gendarmstien, der går langs Flensborg Fjord til Padborg.

Caminoen hen over Fyn passerer naturligvis også øens hovedstad, Odense. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce