Annonce
Ugeavisen Faaborg

Vanvittigt mirakel: Robin og Marcus reddede 87-årig mand fra druknedød i havnen, fordi deres gamle Volvo ikke ville starte

Robin Hansen og Marcus Krogh Madsen den dag på lystbådehavnen i Faaborg. Det blev meget afgørende, at Robins gamle Volvo 244 ikke ville starte lige netop den dag. Foto: Palle Søby
Fyns Politi uddelte for nylig dusør til otte personer, som alle har vist heltemodig indsats for at redde andre menneskers liv. To af de fire hændelser skete i Faaborg-området.

Faaborg: Der findes mirakler, der er så vanvittige, at man næsten er nødt til at tro på, at der er  mere mellem himmel og jord.

Det var sådan et mirakel, der skete ved lystbådehavnen i Faaborg tirsdag 22. juni hen på eftermiddagen.

Her kørte en 87-årig mand i havnen med sin bil, og havde det ikke været for de to gæve sønderjyske gutter Robin Hansen og Marcus Krogh Madsen, havde den ældre mand været død i dag.

Annonce

Det vildeste er stadig væk, at min bil ikke ville starte den dag. Ellers havde vi været kørt, og manden havde været kørt i havnen, hvor vi ikke havde været der. Det går jeg stadig og spekulerer over nogle gange, når jeg skal i seng. Hvorfor kunne bilen ikke starte lige netop dér?

Robin Hansen, der var med til at redde 87-årig mand fra druknedøden i Faaborgs lystbådehavn

Det blev hans redning, at de to unge sønderjyder var lige i nærheden og så, hvad der skete. De sprang straks i vandet, fik åbnet bagdøren til bilen og fik trukket manden imellem forsæderne og ud af bilen.

Bare fordi bilen ikke ville starte

Deres indsats den dag førte til, at de for nylig var blandt i alt otte personer, som fik dusør for heltemodig indsats ved et lille arrangement på Odense Politigård. Alle otte fik enten 1000 eller 1500 kroner i dusør.

Men der er en ganske særlig detalje, som det er værd at bide mærke i den dag på lystbådehavnen Faaborg.

Morten Jørgensen, Merethe Danefærd Christiansen og Ismo Juhani Alakotila fik alle tre dusør for deres indsats ved en dødsulykke på rute 8 mellem Brahetrolleborg og Krarup i december 2020. Bagerst Merethes kæreste, Rasmus Helding Madsen, der også var med til at yde førstehjælp på stedet. Foto: Palle Søby

- Det vildeste er stadigvæk, at min bil ikke ville starte den dag. Ellers havde vi været kørt, og manden havde været kørt i havnen, hvor vi ikke havde været der. Det går jeg stadig og spekulerer over nogle gange, når jeg skal i seng. Hvorfor kunne bilen ikke starte lige netop dér? Efter hændelsen ville den godt starte igen, og så kunne vi køre hjem uden at få hjælp til at få den startet, fortæller Robin Hansen.

- Det er lidt uhyggeligt, og dér tænker man på, at der måske er mere mellem himmel og jord, selv om det måske kan lyde lidt overtroisk. Men lige pludselig sker sådan noget. Min gamle Volvo 244 har aldrig svigtet før - og så gør den det lige den dag. Så hvis Gud findes, har han i hvert fald været der den dag, tilføjer han.

Robin og Marcus fik hver en dusør på 1500 kroner hos Fyns Politi. Derudover har de tidligere fået hver 5000 kroner fra Østifterne for deres heltegerning.

Hverdagsheltene Robin Hansen og Marcus Krogh Madsen tog for nylig endnu engang turen fra Sønderjylland til Fyn - denne gang for at modtage dusør på Odense Politigård, fordi de i juni reddede en 87-årig mand fra druknedøden i Faaborgs lystbådehavn. Foto: Palle Søby


De fik dusører for heltemodig indsats

4. december 2020:

Alvorlig trafikulykke i Faaborg med to personer i personbil, der forulykker, ruller om på taget, og der går kortvarigt ild i motoren. Flere personer kommer til undsætning – heriblandt Merethe Danefærd Christiansen, Ismo Juhani Alakotila og Morten Jørgensen. Sammen får de hjulpet en alvorligt tilskadekommen passager ud af bilen samt bilens fører, der bliver skåret fri. Alarmcentralen har rost deres klare og tydelige kommunikation samt effektive rollefordeling, som de kalder et imponerende samarbejde.

22. juni 2021:

En ældre mand kører pludselig i havnen i Faaborg med sin bil. Robin Hansen og Marcus Krogh Madsen, der er på havnen i forbindelse med bjergning af en sunken båd, springer resolut i vandet og får sammen hevet den umiddelbart bevidstløse mand på forsædet ud gennem bilens bagdør. Da de har fået manden ind på land, kommer han til bevidsthed. Han bliver hentet i ambulance.

19. juni 2021:

Jacob Schjerning Andersen og Peter Reinhold Zimmermann, der fridykker ved det gamle færgeleje i Nyborg, opdager fra kajen, at der ligger en livløs mand i vandet. Han har ansigtet nedad. De to svømmer hen til manden og får ved fælles hjælp bjerget ham samtidig med, at de forsøger at yde livreddende førstehjælp. Inde på land iværksætter de hjertelungeredning under vanskelige forhold, indtil ambulanceredderne kommer frem.

8. maj 2021:

Mads Juncher Jørgensen opdager på Byens Bro i Odense opdager, at en ung kvinde er kravlet over gelænderet og sidder på afskærmningen ned til togskinnerne med benene ud over kanten. Hun giver udtryk for, at hun vil springe ned. Mads springer derefter over gelænderet og ud på afskærmningen for at forhindre hende i at springe og bringe hende i sikkerhed. En resolut og modig handling.

Annonce

Dødsulykke i skarpt sving

I alt fire hændelser indgik i dusøruddelingen hos Fyns Politi, og de to af dem skete i Faaborg-området.

Heltegerningen på lystbådehavnen fik en lykkelig udgang. Det gjorde en alvorlig færdselsulykke 4. december 2020 på Egneborgvej mellem Brahetrolleborg og Krarup til gengæld ikke. Her mistede to ældre mænd livet, da de forulykkede i et skarpt sving, hvor deres bil fortsatte ud på marken og trillede rundt flere gange.

Men en række tililende og forbipasserende gjorde alt, hvad de kunne, og tre af dem blev tirsdag hædret hos Fyns Politi: Merethe Danefærd Christiansen og Ismo Juhani Alakotila, der begge bor lige i nærheden af ulykkesstedet, samt Morten Jørgensen, der bor i Faaborg og var på vej i bil mod Ørbæk, da ulykken skete lige for næsen af ham.

Annonce

Døde øjne og pæne sko

- Jeg så det hele. Jeg kørte som bil nummer to efter bilen, der kørte galt. Pludselig drejede den til venstre, og jeg tænkte: Jamen den er da ikke henne ved svinget endnu. Og så drejede den til højre og fortsatte ud på marken, hvor den trillede rundt fem gange, fortæller Morten Jørgensen.

Dødsulykken i december skete her i svinget på Egneborgvej mellem Brahetrolleborg og Krarup. Foto: Palle Søby

- Jeg har et billede af, at det var to gamle kammerater, der var ude på hyggetur. Jeg kørte selv med fartpilot på 80 kilometer i timen, og de kørte med samme hastighed. Der var ikke en dråbe blod på passageren, mens føreren var fuldstændig smadret. Jeg lagde mærke til, at den ene havde pæne sko, og at det var to velplejede ældre mænd. Det er det, jeg ser for mig: hans døde øjne og hans pæne sko, fortæller Morten Jørgensen, der fik psykologisk krisehjælp efter ulykken.

Sådan så det ud, da den 87-årige mands bil lå på bunden af lystbådehavnen i Faaborg 22. juni. Foto: Palle Søby
Annonce

Guldring gjorde indtryk

- Jeg tror, føreren har fået et ildebefindende. Der var ingen tegn på bremsespor eller noget i den retning, siger Ismo Juhani Alakotila, der var på vej hjem, da han passerede ulykkesstedet.

- Jeg har været med i Hjemmeværnet i mange år og har en god førstehjælpsuddannelse derfra,  og jeg er arbejdsmiljørepræsentant i Vestas, så jeg havde en idé om, hvordan vi skulle gribe det an, men de var jo allerede i gang, fortsætter han.

- Jeg snakkede med den flinke betjent, der ringede til mig om aftenen - det gjorde en kæmpestor forskel, og så har jeg en dejlig kone, der er god til at støtte op og snakke om det. Noget af det sværeste var, at jeg så en guldring på fingeren hos ham, jeg sad med. Så tænkte jeg på, at hans partner skulle sidde alene juleaften - det her skete jo 4. december.

- Jeg har også tænkt meget over, at det jo ikke var unge, der kørte 200 i timen - det var ældre mænd, der bare kørte 80 i timen. Det synes jeg er skræmmende, siger Ismo.

Annonce

Livet er skrøbeligt

Merethe Danefærd Christiansen fortæller, hvordan hun og hendes kæreste, Rasmus Helding Madsen, oplevede det hele:

- Vi var i gang med at renovere huset og var lige kommet hjem, så vi stod i værkstedet, da vi pludselig hørte et ordentligt brag efterfulgt af nogle flere lyde. Vi kiggede ud ad vinduet og så  bilen ovre på marken, hvor der kom røg ud. Rasmus løb efter en ildslukker, og så løb vi derover og mødte alle de andre. Det gik bare så hurtigt, og vi gjorde bare noget alle sammen. Ikke noget med at aftale noget, det kom bare så naturligt.

Merethe har også lært førstehjælp, og hendes kæreste, Rasmus, har været værnepligtig og lært førstehjælp dér.

Merethe fik efterfølgende at vide, at det var to gamle barndomsvenner, der var ude og køre tur. De var fra Nyborg.

- Vi har fået krisehjælp gennem vores forsikring, og så har min kæreste og jeg jo haft hinanden. Adrenalinen kørte flere dage bagefter, og jeg havde en eksamensopgave, som jeg nærmest ikke orkede at gå i gang med. Jeg var bare færdig. Jeg har tænkt mange gange over det øjeblik, hvor livet forsvinder - hvor skrøbeligt livet er, siger Merethe.

Politidirektør Arne Gram sammen med Mads Juncher Jørgensen, der reddede en ung kvinde fra at kaste sig ned på skinnerne på Byens Bro i Odense. Foto: Palle Søby
Jacob Schjerning Andersen var med til at redde en livløs mand op fra det gamle færgeleje i Nyborg. Her får han dusør og et krus overrakt af politidirektør Arne Gram ved arrangementet tirsdag eftermiddag på Odense Politigård. Foto: Palle Søby
Peter Reinhold Zimmermann var med til at redde en livløs mand op fra det gamle færgeleje i Nyborg. Her får han dusør og et krus overrakt af politidirektør Arne Gram ved arrangementet tirsdag eftermiddag på Odense Politigård. Foto: Palle Søby
Politidirektør Arne Gram og chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj stod for uddelingen af dusører til hverdagens helte tirsdag eftermiddag på Odense Politigård. Foto: Palle Søby
Indsatsleder Milan Seyfabad fra Fyns Politi havde lutter rosende ord til Merethe Danefærd Christiansen og hendes kæreste, Rasmus Helding Madsen (t.v.), der sammen med Morten Jørgensen og Ismo Juhani Alakotila ydede forbilledlig førstehjælp ved dødsulykken på Egneborgvej i december. Foto: Palle Søby
Politidirektør Arne Gram forsikrede, at ingen ville blive taget for spritkørsel bagefter, for der var kun 0,5 promille alkohol i den lækre cider, der blev serverert ved dusøruddelingen i kantinen på politigården tirsdag eftermiddag. Foto: Palle Søby
Marcus Krogh Madsen fra Sønderborg sammen med politidirektør Arne Gram. Foto: Palle Søby
Robin Hansen fra Nordborg har fået dusør og krus overrakt af politidirektør Arne Gram. Foto: Palle Søby
Ismo Juhani Alakotila lykønskes af politidirektør Arne Gram. Foto: Palle Søby
Morten Jørgensen fra Faaborg var med til at yde førstehjælp ved dødsulykken på Egneborgvej i december - det udløste en dusør og et krus fra politidirektør Arne Gram på Odense Politigård tirsdag eftermiddag. Foto: Palle Søby
Merethe Danefærd Christiansen var nærmeste nabo til dødsulykken i december og ydede forbilledlig førstehjælp sammen med sin kæreste - her har hun fået belønningen af politidirektør Arne Gram. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: Død over papsugerøret!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Væk med forfaldne huse og byrum: Otte millioner kroner sat af til at forskønne rute 8

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

To premierefilm i Helios samme aften

Ugeavisen Faaborg

600.000 kroner kostede det: Historisk markhus blev reddet

Ugeavisen Faaborg

Nye hold i Ringe og Brobyværk: Børnekunsten har vokseværk i Faaborg-Midtfyn

Ugeavisen Faaborg

By Bek vil være Danmarks fedeste livsstilsbutik: - Jeg sælger ikke noget, jeg ikke vil have stående i mit eget hjem

Ugeavisen Faaborg

Vanvittigt mirakel: Robin og Marcus reddede 87-årig mand fra druknedød i havnen, fordi deres gamle Volvo ikke ville starte

Ugeavisen Faaborg

Vil spare fire tons CO2 om året i Faaborg: Nu kan du få 'Too good to go' i Føtex

Ugeavisen Faaborg

Det bliver hot: Dobbelt så mange får en varm vinter

Ugeavisen Faaborg

Keramikkursus på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Skaber drømmeliv i Faaborg: Hos Anja skal børnene have jord under neglene og masser af frisk luft

Ugeavisen Faaborg

Sang, snak, kaffe og kage i Brobyværk

Ugeavisen Faaborg

'Tempus' varmer op til Poul Krebs-koncert

Ugeavisen Faaborg

Vild med måltidskasser? Så prøv bibliotekets litteratur på abonnement

Ugeavisen Faaborg

Brodér dit yndlingsord

Ugeavisen Faaborg

Carion Blæserkvintet i Helios Biograf og Kulturhus

Ugeavisen Faaborg

Snør løbeskoene til Alpeløb for hele familien

Ugeavisen Faaborg

Kræmmerne trak masser af mennesker til midtbyen

Ugeavisen Faaborg

Sten og blad i Galeriget

Ugeavisen Faaborg

Bankospil i Åløkkeparken

Ugeavisen Faaborg

Rakel Haslund-Gjerrild: "Adam i Paradis" og "Alle himlens fugle"

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Vi kan også skrive din gode historie

Ugeavisen Faaborg

Landsby vågner af corona-dvalen: Nu kan de være sikre på varme stege i forsamlingshuset

Annonce