Annonce
Ugeavisen Faaborg

Vejret sætter eventyr på pause

Lars Simonsen og hans mor, Ilse Simonsen, torsdag aften - to dage inde i eventyret. Privatfoto

Lars Simonsen og hans mor kom godt fra start og har nu tilbagelagt 66 kilometer

Annonce

Mandag d. 4. juni: "Godnat fra Vidå slusen! Er lige ved at tisse i bukserne, det bliver sku' spændende!"

Tirsdag d. 5. juni: "Nu ligger vi bare her på stranden og nyder det. Jeg svømmede i fire timer, og vi nåede desværre ikke at komme helt til Sylt på svømmedelen. Så jeg måtte opgive og hoppe op til mor i kajakken, og så sejlede vi i land. Det, vi så gør i morgen, er, at der, hvor jeg hoppede på kajakken, satte vi et gps-punkt, og i morgen ryger vi i kajakken, ud på det samme punkt, hvor vi sluttede, så springer jeg i vandet og fortsætter vi turen mod Rømø. Så ikke noget snyd (...). Vi er ved godt mod. Vi er trætte, men vi har det godt. Og det er godt vejr (...). Vi fik en fantastisk afsked i dag, hvor var det fedt, så mange folk der var kommet.

Onsdag d. 6. juni: "YES, så er vi i tilbage i Danmark, Rømø. Men har desværre tabt en meget vigtig orange/rød taske overbord. Den med alt vores nød-udstyr: nødraketter, førstehjælp, Kokatat kajakjakke og en FastFind satellitnødsender. Dagens tal: 8.15 km, 2.32 timer. Prøvede at svømme ydeligere et par timer, men modstrømmen var for stærk og måtte opgive. Vi giver den gas i morgen. Kroppen har det godt."

Torsdag d. 7. juni: "Der er øvelse i morgen, og vi kan først fortsætte mod Mandø efter kl 12. En dejlig dag, helt fladt, så mor ikke skulle kæmpe med søsyge. Dagens tal: 8,5 km på 2.52 timer, total 29,6 km.

Fredag d. 8. juni: "FANTASTISK tasken er fundet på Sylt!! Efter en lille omvej, næsten ingen vand og 15 km på på ca 5 timer er vi nået til Mandø."

Lørdag d. 9. juni: "Efter overraskelsesbesøg og morgenmad fra familien, er vi klar til at nå Fanø. Endnu 4-5 timers svømmetur, men armene har det godt. Dog lidt træt!" "Vi er kommet over til Fanø, et par unge gutter hjalp med at transportere nogle tasker.

Nu står den på afslapning og måske nogle dages pause, vejret ser ikke for godt ud med kraftig vind fra nord. Det kommer dog på det rigtige tidspunkt!"

Søndag d. 10. juni: "Dagens svømmetur i modstrøm sluttede med, en times vandring gennem siv, vådeområde, klitter og skov. Et lille eventyr i sig selv! Nu venter 2-3 dags pause på pga vejret, 9-11 m/s fra nordvest.

Dagens tal 4 km på 2 timer, total 66 km på 6 dage. Er rigtig godt tilfreds og min mor er sku sej!!"

Følg Lars Simonsens eventyr

Den 5. juni kastede Svanninge-eventyrer Lars Simonsen sig i bølgen blå for at give sig i kast med et større projekt: at svømme Danmark rundt.Lars Simonsen svømmer, mens hans mor, Ilse Simonsen, følger med i kajak.

Her i avisen kan du følge Lars Simonsens strabadser uge for uge.

Lars og Ilse Simonsen forsøger på turen at skabe fokus på og samle ind til Julemærkefonden og Depressionsforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce