Annonce
Ugeavisen Faaborg

Vi fucker lidt med skaberværket - gør vi ikke?

Massevaccinationen af danskere er gået i gang. Dagens klummeskribent tøver. Arkivfoto: Joe Raedle

Informationsmængden om covid-19 er overvældende - om vacciner, smittetal, incidenser minkmutationer etc. etc. Hos nogle begynder paraderne at sænkes - afmagten sætter ind, og en vis ligegyldighed begynder at indfinde sig.

Sådan har denne skribent haft det et stykke tid. Derfor var det først forleden, at det gik op for mig, at det faktisk er nødvendigt til at forholde sig aktivt til, om min krop skal udsættes for den ellers så længe ventede vaccine.

Den nye vaccine indebærer - ifølge videnskab.dk - at "en kopi af et stykke arvemateriale fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge.... proteinerne bliver udskilt i blodet og optaget af celler i immunforsvaret, som går i gang med at lave antistoffer, så det er klar til at gå til angreb, hvis man bliver smittet med Covid-19. Kroppen vaccinerer altså på en måde sig selv".

Annonce

Det er en helt ny måde at lave vaccine på, og det er begrebet programmering, der får min skærm til at flimre. De vacciner mod tuberkulose, kopper, polio og mæslinger, som alle i min generation fik som børn, var jo af en helt anden slags.

De indeholdt nemlig levende eller svækket virus, der fik kroppens immunsystem til at træde i karakter og producere antistof, hvorved man opnåede immunitet.

Den nye vaccineteknologi er ikke overraskende primetime for konspirations-teoretikere.

Kan man programmere kroppen til at vaccinere sig selv mod covid-19, hvad kan man så ellers programmere den til? Man ser for sig den onde professor i bedste James Bond-stil gå efter verdensherredømmet ved at snige en programmering ind os allesammen til noget, han/hun kan kontrollere fra sit skjul i en hule i Afghanistan.

Måske er han/hun allerede i fuld gang?


Ifølge de samme eksperter bør vi glæde os over det teknologiske gennembrud, vaccinerne er et udtryk for. Den nye teknik - hvis den virker så godt, som man regner med - betyder, at man ved fremtidige ondskabsfulde vira, kan producere vacciner langt hurtigere end tidligere.


Som udgangspunkt er vi selvfølgelig nødt til at have tillid til, at medicinalfirmaerne og forskerne i forbindelse med covid-19-bekæmpelse kun vil os det bedste. Det skal vi simpelthen kunne tro på.

Men vi kommer ikke uden om det faktum, at den nye vaccineteknologi i højere grad end tidligere manipulerer med det oprindelige skaberværk - ligesom genmodificering af afgrøder også gør det.

Og vi kender ikke bivirkningerne på den lange bane. Godkendelsen af de nye vacciner er kørt igennem på rekordtid, og ingen ved, om der er bivirkninger, som først viser sig over tid.

Ifølge eksperterne bør vi dog ikke være urolige.

Ifølge de samme eksperter bør vi glæde os over det teknologiske gennembrud, vaccinerne er et udtryk for. Den nye teknik - hvis den virker så godt, som man regner med - betyder, at man ved  fremtidige ondskabsfulde vira, kan producere vacciner langt hurtigere end tidligere.

Jeg tror nu lige, at jeg tager et par måneder i tænkeboks: Vil jeg udsætte min krop for en vaccine, der programmerer mine celler?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Store forventninger til nyt museum fra borgmester og turistaktører: - En ny og moderne attraktion

Ugeavisen Faaborg

Direktør før åbning af supermuseum: Som at sende sit lille barn ud i verden

Ugeavisen Faaborg

10 år undervejs: Øhavsmuseet fra idé til virkelighed

Annonce