Annonce
Ugeavisen Faaborg

Viden kan fås gennem biblioteket – også selv om det er lukket

Biblioteket har masser af digitale tilbud, du kan benytte hjemme fra sofaen. Illustration: Screendump
Mens vores arbejdspladser, skoler og offentlige institutioner lukker ned, skal vi alle sammen finde frem til en ny hverdag inden for hjemmets fire vægge. Nogle af os sammen med børn, der skal undervises, krammes og aktiveres. Vi har også været nødsaget til at lukke Faaborg-Midtfyns fire fysiske biblioteker ned, men heldigvis har vi stadig et væld af digitale muligheder, som du kan gøre brug af. De fleste af dem endda 24-7.
Annonce
Annonce

Nyheder fra hele verden

Lige nu optager verdenssituationen os alle sammen, så hvis du vil have et bredere udsyn end de danske medier, du plejer at læse, kan du helt gratis følge alle landes nyhedsflow fra de seneste 90 dage.

I Pressreader kan du nemlig læse aviser fra hele verden, nærmest før aviserne er blevet trykt. Du kan dermed se, hvordan de forskellige lande hver især har håndteret Covid-19 ved at læse artikler fra fx Sverige eller England.

Se mere om Pressreader, og om hvordan du får adgang til en hel verdens aviser på fmbib.dk.

Annonce

De glittede magasiner

Hvis du derimod har brug for et break fra virkeligheden, er der også masser af glittede magasiner inden for bl.a. mode, tech, hobby og kunst.

Hop ombord i RBDigital hvis du fx trænger til at få jord under neglene og finde inspiration til forårets mange opgaver i haven. Du finder nemlig bl.a. magasinet Alt om haven herinde. Vil du hellere bruge noget af tiden hjemme på at afprøve nye tekniker eller ingredienser i køkkenet, så er RBDigital også stedet for dig – du finder opskrifter, viden og inspiration i fx Spis bedre og glutenfrie opskrifter.

Du finder oplysninger om, hvilke magasiner du har adgang til, og om hvordan du kommer godt i gang på fmbib.dk.

Annonce

Lyt dig klog

På bibliotekets hjemmeside og på eReolen har du mulighed for at lytte til viden og litteratur.

Du har mulighed for at tage en god bog i ørerne og med ud i haven eller på en gåtur i skoven. På eReolen, eReolenGo eReolenGlobal finder du et helt univers af viden og underholdning, du kan dykke ned i. Her er e-bøger og lydbøger til både små og store, der er fagbøger, og der er litteratur.

Kort sagt, du har adgang til et stort bibliotek – bare digitalt. Det eneste, der kræves af dig, er en internetadgang, og at du er låner på biblioteket. På fmbib.dk kan du læse meget mere om de forskellige digitale tjenester.

Annonce

Spørg dig klog

Men hvordan finder du rundt i alle de digitale muligheder? Hvordan virker de? Og hvad med opgaver til grundskolen og videregående uddannelser? Heldigvis er der hver dag hjælp at hente. Hvis du endnu ikke har mødt Biblioteksvagten, så er tiden inde. Biblioteksvagten er de danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste. Du kan her få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m.

Biblioteksvagten er et samarbejde mellem 54 folkebiblioteker og 20 forskningsbiblioteker i Danmark. Der er 254 biblioteksvagter landet over, som hver eneste dag sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Se mere på biblioteksvagten.dk.

Annonce

Vi er her stadig

Du kan også stadig skrive til os på bibliotekets mail bibliotek@fmk.dk eller på Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes Facebook-side. Her sidder vi også klar til at svare på spørgsmål. Alle henvendelser vil blive besvaret.

Pas godt på hinanden derude. Og husk at bruge det digitale bibliotek – der er altid åbent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce