Annonce
Ugeavisen Grindsted

Årets julemesse bliver virtuel

I stedet for en almindelig julemesse, så får udstillerne mulighed for at lave videoer med gode tilbud, som vises på julemessens hjemmeside. Foto: Jan Kronvold
Den fysiske julemesse er i år aflyst på grund af corona. I stedet tilbyder arrangørerne, at udstillerne kan komme med små videoer med gode tilbud, der så vises på julemessens hjemmeside.
Annonce

Grindsted: Årets julemesse i Grindsted skulle have været afviklet den 31. oktober og 1. november i Magion.

Messen er som bekendt aflyst på grund af corona, men de to arrangører, Johnny Hansen og Leif Sole, laver i stedet en mini-version af julemessen, nemlig en virtuel en af slagsen.

- Vi tænkte, at det var ærgerligt med aflysningen. Derfor har vi tilbudt de tilmeldte butikker og firmaer, at de må lave en video med gode tilbud. Videoerne kan så ses på julemessens hjemmeside fra den 31. oktober, hvor den fysiske julemesse skulle være åbnet, fortæller Johnny Hansen.

De tilmeldte udstillere har taget godt imod arrangørernes tilbud og Johnny Hansen forventer, at der vil komme omkring 20 video-indslag.

- De har taget rigtig godt imod tilbuddet og de synes, det er et sjovt indslag og måske får de også lidt ud af det, siger Johnny Hansen.

Sådan kommer den virtuelle julemesse til at være i år. Her er det en video fra Bonnie Dyrecenter. Foto: Jan Kronvold

De mange gode tilbud fra udstillerne vil gælde i 14 dage, så lukkes der ned for videoerne.

- Tilbuddene bliver delt på Facebook og Instagram, så de kommer lidt bredt ud, oplyser Johnny Hansen.

Udover gode tilbud fra udstillerne kommer der også et par konkurrencer på hjemmesiden, som man kan deltage i.

Videoerne kan fra den 31. oktober ses på adressen: julemessen.dk


Vi tænkte, at det var ærgerligt med aflysningen. Derfor har vi tilbudt de tilmeldte butikker og firmaer, at de må lave en video med gode tilbud

Johnny Hansen, julemessearrangør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce