Billund: Jobcenter Billund er klar til at hjælpe både ejere af små corona-ramte virksomheder og deres medarbejdere, hvis virksomheden delvis eller helt er ved at lukke ned og står overfor at afskedige medarbejdere.
Der er tale om puljemidler under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en særlig varslingspulje, der er målrettet ejere af virksomheder med færre end 20 ansatte og deres medarbejdere, der grundet corona-situationen står foran en hel eller delvis nedlukning.
Midlerne anvendes til en særlig opkvalificeringsindsats, så mulighederne for at vende hurtigt tilbage til et andet arbejde styrkes.
Jobcentret hjælper med ansøgningen
Er man i målgruppen, hjælper Jobcenter Billund med at lave en ansøgning til puljen.
Robert TerkelsenJeg håber, at mange mindre virksomheder vil benytte sig af denne ekstra hjælp til deres medarbejderne, hvis de er blevet ramt af corona-situationen.
For at sikre, at jobcentret får kontakt til alle mindre, lokale virksomheder i målgruppen i Billund Kommune, vil der blive sendt information om mulighederne bredt ud i den kommende tid.
- Jeg håber, at mange mindre virksomheder vil benytte sig af denne ekstra hjælp til deres medarbejderne, hvis de er blevet ramt af corona-situationen. Jobcenter Billund får med denne nye pulje endnu bedre mulighed for at yde en målrettet hjælp til afskedigede medarbejdere fra små virksomheder med under 20 ansatte og virksomhedsejerne, som er blevet hårdt ramt af corona-krisen. Det er vigtigt, at virksomhedsejerne og medarbejdere får hurtig hjælp med opkvalificering og jobsøgning, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger udvalgsformand for voksenudvalget Robert Terkelsen.