Annonce
Ugeavisen Grindsted

4. maj-tradition ændres grundet covid-19

Grindsted: Traditionen med at lægge blomster på de fredede mindegrave for Grindsted-borgerne Kay Schiørring, Arne Hansen, Palle Hansen, Søren Bojsen, Eigil Krogh Pedersen og Knud Børge Madsen, som alle gav deres liv under den tyske besættelse, og mindegraven for Laust Nielsen, der faldt i 1864 ved Vorbasse, har Forsvarsbrødrene for Grindsted og Omegn og Besættelsessamling Grindsteds Venner besluttet at markere i stilhed grundet den aktuelle coronasituation og det skærpede forsamlingsforbud.

Minderne og personerne bag er ikke glemt. Det markeres ved, at der bliver lagt blomster i løbet af dagen. Forsvarsbrødrene for Grindsted og Omegn og Besættelsessamling Grindsteds Venner håber, at de til næste år igen kan vende tilbage til den vanlige markering med et større arrangement den 4. maj på såvel Grindsted Kirkegård som i kirken.

De opfordrer samtidig til. at man tænder lys i sine vinduer, der vender ud mod gaden, den 4. maj om aftenen og markerer dem, der mistede livet under besættelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce