Annonce
Ugeavisen Grindsted

Stafet for livet: Over 750 gik mere end 12.000 kilometer i Filskov

Ballonerne blev sluppet løs som et symbol på, at nu sender vi sygdommen væk. Foto: Annette Bruun Jarl
Stafet for Livet i Filskov endte med over 750 deltagere, der trodsede regn og holdt stafetten i gang.
Annonce

Filskov: Nogle hold blev ved med at få deltagere, så årets Stafet for livet i Filskov endte med over 750 deltagere, som trodsede regnen, der stædigt blev ved med at skylle ned over teltene ved Viadukthallen.

- Det er med kræft som med vejret: Uforudsigeligt. Men en smule regn skal ikke slå os ud, lød det fra stafetambassadør Per Larsen, tidligere PET-chef og formand for Børnerådet i Billund.

Per Larsen er blevet opereret for kræft flere gange og stod derfor på scenen i den gule T-shirt og gik med i fighterrunden i Filskov.

- Jeg har fire-fem ar på maven, og jeg lever stadig. Det er det, det her handler om, at flere og flere skal overleve, og at vi skal stå sammen, og vi skal leve livet, mens vi har det, sagde han.

I år havde børnene deres eget stafet i Filskov. Foto: Martin Ravn
Annonce

Børnestafet

Et af de steder, hvor der var rigtig meget liv, var ved børnestafetten midt på pladsen, et nyt tiltag i år. En stor flok børn holdt i 24 minutter gang i løbet og klikkede massevis af gange på tælleren. På den måde tjente de 1000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

- Billund er jo Børnenes Hovedstad, så vi syntes, at der manglede noget for børn, sagde tovholder Lisbeth Vase, som selv har været med i stafetten i flere år.

Annonce

Stort og berigende arbejde

Ingen, der har været forbi pladsen ved Viadukthallen, kan være i tvivl om, at det er et stort arbejde at arrangere Stafet for livet.

Niels og Anna Kathrine Pedersen har siden starten stået i front. Selv om Anna Kathrine indrømmer, at hun bliver virkelig træt til sidst, så vælger hun at fortsætte som frivillig tovholder for blandt andet fighterne:

- Det er en dag med det hele, grin, gråd og holden om. Det er berigende at arbejde med det her, for kræft er jo ikke i forgrunden hele tiden. Vi samler også på de gode historier, sagde Anna Kathrine.

Desuden føler hun sig forpligtet til at fortsætte:

- Jeg er rask, og jeg kan. Jeg synes, det ville være lidt fejt bare at stoppe. Vi, der er raske, må trække læsset.

Et kram til Pingu kunne veksles til en lille pose vingummi. Foto: Martin Ravn
Annonce

Mål: 300.000 kroner

De mange deltagere i stafetten betyder, at der også blev gået langt:

12.830 kilometer blev tilbagelagt i løbet af døgnet i Filskov. Det betyder, at formand Niels Pedersen er "næsten stensikker" på, at Filskovstafetten ender med at kunne sende 300.000 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse.

Karen Bodil Madsen havde kræft for 15 år siden og var med i figtherrunden og ved frokosten for at være med til at fortælle den gode historie om, at livet går videre. Foto: Martin Ravn
Anja Andreasen, til venstre, indehaver af Salon Winia i Sdr. Omme, var med i wellnessteltet sammen med sine medarbejdere. Hendes svigerforældre er ramt af kræft, så hun ville gerne støtte den gode sag. Foto: Martin Ravn
Mange fandt paraplyen frem. Foto: Martin Ravn
Bente Guldager Pedersen, omgivet af venner og familie, på holdet Verners venner, til minde om hendes mand. Foto: Martin Ravn
Per Larsen og Niels Pedersen fik en snaved stfetten. Foto: Annette Bruun Jarl
Anna Kathrine Pedersen fortsætter som tovholder, for hun synes, det er et meget menigsfyldt, frivilligt arbejde. Foto: Annette Bruun Jarl
Klar til fighterrunde. Foto: Annette Bruun Jarl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce