Annonce
Ugeavisen Grindsted

80-årige Sonja: Landet er delt op i et A og et B-hold

Sonja Hvid Kristiansen er 80 år og ikke opvokset med IT. Derfor har hun problemer med at bruge e-boks og computer, så hun måtte have hjælp til at få bestilt tid til vaccination. Foto: Jan Kronvold
Sonja Hvid Kristiansen på 80 år har haft svært ved at finde ud af at bestille tid til vaccination. Hvis hun ikke havde haft venner der hjalp hende, havde hun droppet vaccinen.

Grindsted: I mandags fik 80-årige Sonja Hvid Kristiansen sin første vaccination mod corona.

Det foregik i Ikast. Men vejen til det første stik har været fyldt med bump og frustrationer for den ældre kvinde, der bor på Birkeholtvej i Sdr. Omme Plantage.

- Jeg har en computer og en e-boks. Det blev jeg nærmest tvunget til at få, men jeg er ikke vokset op med IT, og det bliver mere og mere indviklet for mig. Men hvis du ikke bliver vaccineret, så er der ting, som du ikke kan gøre. Landet er delt op i to hold. Dem der ikke har IT og dem der har - og som kan bruge det, siger Sonja Hvid Kristiansen.

Annonce

Hun føler sig som en fodbold på en bane, og ved ikke, hvor hun bliver sparket hen.

- Jeg er utryg ved alt det her IT, erkender Sonja Hvid Kristiansen.

Da hun fik besked i e-boks om, at det var hendes tur til at blive vaccineret, prøvede hun selv på at få booket tider til de to vaccinationer, men det opgav hun ret hurtigt.

- Det var for indviklet for mig. Heldigvis har jeg en bekendt, der er IT ingeniør. Han tilbød at hjælpe mig, men han havde også problemer med det. Og inden vi fik bestilt den anden vaccine, løb tiden ud. Så skulle vi begynde forfra, fortæller Sonja.

Nødvendigt med hjælp

Til sidst lykkedes det at få bestilt tider til Sonjas vaccination, men hun forstår ikke, at hun kun kunne vælge mellem at blive vaccineret i Herning, Ikast eller Esbjerg.

- Tænk sig, at man skal køre helt til Ikast. Jeg kører selv bil, men jeg kører ikke til de større byer længere. Det betyder, at mine gode venner er nødt til at hjælpe mig endnu en gang. Uden dem ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort, siger Sonja Hvid Kristiansen.

Det er dobbelt frustrerende for Sonja, der altid har været vant til at have styr på alting selv. Det føler hun ikke, at hun har længere.

Danmark er delt op i to hold. Dem der har IT og kan bruge dem, og dem der ikke har det, mener Sonja Hvid Kristiansen på 80 år. Foto: Jan Kronvold

- Jeg synes ellers ikke, at jeg er et brokkehoved. Der skal meget til, før jeg synes, at de træder på os. Men nu synes jeg, at det render fra os, og giver utryghed i ens tilværelse, mener Sonja, der trofast holder fast i sin gamle fastnet telefon.

Annonce

Datter bor i Skotland

- Den vil jeg ikke af med. Den bruger jeg flittigt, når jeg taler med min datter. Jeg har desuden en gammel Nokia telefon. Den har jeg kun for en sikkerheds skyld, siger Sonja Hvid Kristiansen.

Hun har en datter, Lone, som bor i Skotland med sin mand og tre voksne børn, så de kan ikke rigtig hjælpe Sonja.

Inden coronaen rejste Sonja til Skotland én gang om året og besøgte sin familie, men hun har ikke været afsted de seneste to år.

- Det er det største savn for mig, erkender den ældre dame.

Hun har har kunnet holde sig helt isoleret i plantagen, og Sonja har kun kørt ud og handle én gang om ugen i det seneste år.

- Jeg har ikke været nervøs for at få corona. Der er jo ingen mennesker herude. Jeg er mere nervøs for at få vaccinen. Hvad sker der i ens krop. Vi ved ingenting. I starten hed det sig, at det var frivilligt, men det passer jo ikke. Vi er tvunget til det, ellers er der jo mange ting, som vi ikke kan. Hvis det stod til mig, så skulle jeg ikke vaccineres, mener Sonja Hvid Kristiansen.

Hun savner nemlig at tage ud og høre en god koncert eller et foredrag, og det kan hun ikke i øjeblikket uden et coronapas.


Jeg er ikke vokset op med IT, og det bliver mere og mere indviklet for mig

Sonja Hvid Kristiansen, 80 år
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce