Annonce
Billund Ugeavis

Ambitioner og visioner for Billund Kommune

Arkivfoto
Arkivfoto

Læserbrev: Knap otte måneder til kommunalvalget.

Jeg ønsker at være med og har da personlige ambitioner, bestemt, og på vegne af Lokalpolitisk Forum, men også for vores fælles projekt - Billund Kommune.

Vi har meget at være stolte af rundt omkring i kommunen. Vi har nogle fyrtårne, som vi skal være stolte af. Vi har nogle kulturevents, som giver genklang rundt omkring i det ganske danske land. Alt fra Vorbasse Marked og Musik i Gryden til fysiske rammer som Karensminde og Magion.

Jeg trives omkring lokalpolitik. Jeg kan lide dialogen med alle samfundslag. Vi skal værne om de mange ildsjæle og frivillige i de mange foreninger rundt omkring i kommunen. Vi skal passe på de ældre på vores plejecentre. Handicap- og psykiatriområdet kræver et eftersyn. Måske vi skal søge samarbejde med regionen for at løfte området. Det fortjener de berørte og deres pårørende.


Udviklingen i og omkring Billund bliver ved, til glæde og gavn for hele kommunen.


Vores guldfugl, Børnenes Hovedstad, får i min optik stadig ikke den opmærksomhed og attention, som ambitionerne lægger op til. Vi har stadig ikke et produkt, som giver genlyd rundt i det ganske danske land - det skal, også, ske ved, at vores egne borgere føler en stolthed ved vores institutioner og skoler, fordi de ligger i toppen af de rigtige undersøgelser.

Skoleledere skal have mandat til at arbejde med den rigtige model for netop deres skole, vi skal give dem spillerummet. For eksempel i forhold til to-lærer-ordninger, niveauopdelt undervisning, klassedelinger, grænsen for inklusion, backup funktioner for elever med særlige behov og så videre.

Noget vi fejler på, er byggegrunde i Billund by. Igen er vi i baghjul. Seneste etape er næsten allerede udsolgt. Kom nu, hæv blikket og tro nu på, at vi har et område, som pt. sælger godt. Det går for langsomt.

Udviklingen i og omkring Billund bliver ved, til glæde og gavn for hele kommunen. Snart begynder Kirkbi at arbejde aktivt med deres tanker og visioner for hele travbanegrunden, vi skal være klar og vise mere handlekraft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce