Annonce
Ugeavisen Grindsted

Bilværksteder advarer om advarselslamper

Tjek bilens manual, hvis du er i tvivl. Lyser lampen rød er det som hovedregel kritisk, og du skal gøre noget ved problemet hurtigst muligt. PR-foto

Moderne biler har fået langt flere advarselstyper end før. De øger trafiksikkerheden, men kan også forvirre. Mange overser derfor de alvorlige advarsler.

Annonce

Stop bilen før det er for sent - lyder rådet fra værkstedsportalen autobutler.dk som de sidste tre måneder har oplevet en stigning i dyre bilreparationer, som kunnet være undgået, hvis bilejeren havde fulgt bilens advarsler i instrumentpanelet.

- Hvis olielampen eller motorlampen lyser rødt, er det ekstremt alvorligt. Vi har haft biler, hvor bilejeren blot kørte få hundrede meter, hvorefter hele motoren brændte sammen, forklarer analysechef Jan Sturm fra autobutler.dk i en pressemeddelelse.

En af lamperne viser blot bogstaverne EPC. Den fortæller, at der kan være noget galt med den del af bilens computer som bl.a. styrer farten. En alvorlig advarsel - som bør sende dig direkte hen til en mekaniker.

Det er især olietrykket, der kan sende din bils advarselssystem op i det røde felt. Hvis der er en lille utæthed i oliesystemet, vil bilens motor til sidst mangler så meget olie, at den ikke længere kan smøre sig selv. Overser du advarslen, er skaderne ofte så alvorlige, at værkstedet kan blive nødt til at skifte hele motoren.

Et andet symbol viser en motor. Det kan være en harmløs fejl, men skyldes ofte en eller anden form for utæthed, knækket kabel eller ødelagte ledninger. Du kan måske godt køre videre, men konsekvensen her kan også være at motoren brænder sammen.

En sidste advarsel, som mange møder, viser symbolet på et batteri. Hvis du kun bruger bilen til korte ture i byerne kan du ende med at bruge mere strøm, end du oplader. I mange tilfælde får du en advarsel, når batteriet er ved at være tomt. Hvis batteriet fortsat lyser efter en lang køretur, er det tegn på en anden fejl, som du bør få ordnet hurtigst muligt. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce