Annonce
Ugeavisen Grindsted

Biodiversitet skal skabe mere liv hos GEV

Grindsted El- og Varmeværk på Tårnvej. Foto: Jan Kronvold
GEV lader naturen råde på flere arealer. Formålet er at øge biodiversiteten i områderne i fremtiden.

Grindsted: Det roder på de grønne arealer ved GEV. Det er første skridt på vej mod grønne arealer, hvor biodiversitet prioriteres i fremtiden.

I 2020 blev det besluttet at kigge nærmere på pasningen af de grønne arealer i GEV, men også ved flere andre matrikler i GEV-regi - herunder vandværket, kildefelterne og flisværket ved Tingvejen.

Det betyder, at naturen får lov at råde, så det hele bliver lidt mere vildt. Dermed er der også mange matrikler, der vil blive passet mindre – alt sammen for at få mere biodiversitet.

Annonce

Forandringerne bliver dog særligt tydeligt ved GEV Huset på Tårnvej 24. De ellers tætklippede arealer vil blive forvandlet til stiområder, med forskellige planter og kvashegn. Formålet er at lade naturen få lidt starthjælp.

- Forhåbentligt kan anlægget blive bosted for fugle og insekter. Samtidigt er det vigtigt at nævne, at vi gennem projektet indtil nu har haft god hjælp af vores samarbejdspartnere, fortæller GEV's bæredygtighedsassistent, Camilla Damgård.

Forsinkelser på vejen

Planerne er dog ikke uden bump på vejen. For GEV er ikke de eneste, der arbejder på biodiversitet. Det viser sig for eksempel ved, at mange af de frø der skal bruges til at anlægge blomster, er udsolgt for resten af denne sæson.


Forhåbentligt kan anlægget blive bosted for fugle og insekter.

Camilla Damgård


Konsekvensen af det er, at det først bliver i 2022, at resultaterne af forarbejde kan begynde at ses.

Indtil da vil bevoksningen gro meget. Der vil blive klippet gangstier ind i græsarealerne på Tårnvej 24. Områder som alle er velkomne til at gå en tur i – både før og efter anlæggelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Troels Ravn genvalgt

Annonce