Annonce
Ugeavisen Grindsted

Bladcentralen: Så er der softice i midtbyen

Efter lang ventetid har benny Petersen i Bladcentralen på Birketorvet i Grindsted fået installeret en softice-maskine, så man nu igen kan få softice i bymidten. Foto: Chresten Bergh

Benny Petersen i Bladcentralen har nu sørget for, at der kan købes softice i Grindsteds midtby.

Annonce

Grindsted: I lang tid har midtbyen i Grindsted været tørlagt med hensyn til softice.

Men nu har Benny Petersen i Bladcentralen på Birketorvet taget sagen i egen hånd og anskaffet sig en softicemaskine. Men det har holdt hårdt med at få en sådan maskine i kiosken.

- Frisko havde fem ugers leveringstid, og det kunne jeg ikke bruge til noget i sommervarmen. Derfor måtte jeg til sidst købe en brugt maskine. Det har jeg så sparet penge ved, fortæller Benny Pedersen.

Der er tale om en ældre model, men den er så smart, at det kun tager fem minutter at gøre den ren. Tidligere tiders softicemaskiner var noget mere besværlige at have med at gøre. Det kunne nemt tage et par timer efter lukketid at få gjort maskinen ren - i hvert fald sådan en, som der stod hos slikbutikken Fru Madsen for år tilbage.

- Der var flere af mine kunder, der spurgte efter softice, og så var det lige til højrebenet, når jeg nu sælger almindelige ispinde, siger Benny Petersen, der demonstrerer hvordan maskinen skal betjenes med at lave et par is til avisens udsendte folk.

Man kan kun købe softice i bægre, og de første dage var det kun chokoladeis, men fra onsdag kan man også vælge vaniljeis hos bladcentralen.

- Jeg hentede den i Vildbjerg fredag den 8. juni og startede den op lørdag. Nu skal folk lige finde ud af, at de kan købe softice her, siger Benny Petersen.

Han er ikke i tvivl om, at hans initiativ med softicen bliver et hit.

Det ægte gadekryds, Bamse, kigger forbi hver dag, og han er en hund efter is, som det ses på billedet, og han godkendte den nye softice, som Benny Petersen nu kan levere. Foto: Jan Kronvold
Annonce

En hund efter is

- Folk kan parkere lige uden for døren, købe is og tage den med rundt i byen, siger Benny Petersen.

Under avisens besøg hos Bladcentralen kommer en af de faste kunder ind med en hund, der viser sig at hedde Bamse og være fuldstændig vild med is.

Det er Maria Kern Pedersen, der tidligere stod for Dansk Folkehjælps genbrugsbutik i Borgergade, der er på sit daglige besøg i kiosken på Birketorvet.

- Bamse er to år og et ægte gadekryds. Han er helt vild med is, fortæller Maria Kern Pedersen.

Bamse er også vild med Bladcentralens indehaver, der som regel giver ham en godbid. I dag er der dog smagsprøver på is, og selv om hunde ikke kan tåle chokolade, så forbarmer Benny Pedersen sig over Bamse og giver den lille kønne og livlige hund lidt softice.

- Nu har Bamse også godkendt isen, fastslår Maria Kern Pedersen, da Bamse har slikket hver en dråbe fra bægret.

Nu venter Benny Pedersen så bare på, at den nærmest tropiske varme vender tilbage, så kunderne får lyst til at spise softice i massevis fra maskinen i Bladcentralen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce