Annonce
Ugeavisen Grindsted

Blomsterhilsner fra onsdagscaféen

Onsdagsklubben i Vestermarkskirken har været rundt til brugerne med blomster. Privatfoto
Onsdagscaféen i Vestermarkskirken har været rundt til caféens brugere med blomster. Det vakte glæde.

Grindsted: Mange har det rigtig svært under corona-nedlukningen, og alle gør sit for at komme bedst muligt gennem denne tid.

I Vestermarkskirken er der også blevet lukket ned for alle aktiviteter, og der bliver kun holdt gudstjenester via live-streaming.

I kirkens onsdagscafé, som plejer at have åbent hver onsdag fra klokken 09.30 til 11.30, har kirken brugt Zoom mødeforum for at holde lidt kontakt til dem, som kom i cafeen, men det er svært for mange at prøve at tage livtag med disse digitale online mødepladser.

Derfor besluttede ledergruppen at skrive et rigtig fint kort og købe omkring 40 buketter hos blomsterbutikken Blume og personligt køre ud til alle dem, som har deres gang i onsdagscaféen, skriver kirken i en pressemeddelelse.

Blomsterne vakte stor glæde  hos modtagerne. Privatfoto

- Det var en stor glæde og fornøjelse at fylde bilen med blomster. Sikken en fantastisk duft, der var i bilen, da jeg kørte afsted onsdag i sidste uge. Folk blev overraskede og glade, da vi ringede på døren og gav dem blomsten. Andre blev meget rørt over denne hilsen og buket, som de ikke havde forventet, fortæller præst i Vestermarkskirken, Charley Stephansen i pressemeddelelsen.

Han erkender, at det er en svær tid for mange, men at selv de små ting kan gøre stor lykke.

- Vi kan ikke gøre meget i denne tid, men vi kan gøre nogle små ting, og det er oftest de små ting, som gør den største forskel. For eksempel at ringe til én eller sende en blomst. Alle har brug for opmærksomhed og vide, at der er nogle som tænker på mig, siger Charley Stephansen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce