Annonce
Ugeavisen Grindsted

Borgermøder: Fremtidens tilbud på handicap- og psykiatriområdet

Annonce

Billund: Onsdag den 22. januar kl. 16 er Billund Kommune vært ved et borgermøde på rådhuset om fremtidens handicap- og psykiatritilbud. På mødet vil deltagerne blive introduceret til forskellige forslag til udvikling af tilbuddene på handicap- og psykiatriområdet i Billund Kommune, og man vil få mulighed for at bidrage med sine idéer og erfaringer.

Blandt andet kan man komme med forslag til fremtidens botilbud, STU, cafétilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Derudover kan man høre om og sætte sit præg på et nyt tiltag - § 82-forløb, der er korte forløb med fokus på optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

- Vi håber, at der er mange, der vil deltage. Både borgere som benytter sig af tilbuddene, pårørende hertil, og andre med interesse for området, siger formand for Handicaprådet Erik Pedersen i en pressemeddelelse fra Billund Kommune.

Mødet foregår stående/gående, men der kan tages hensyn til deltagere, som har behov for at sidde ned. Der serveres sandwich og sodavand kl. 18. Af hensyn til forplejning er der tilmeldingsfrist søndag den 19. januar på mail klj@billund.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce