Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nytårsparole: Brandvæsenet i Grindsted er rykket ud til færre fejlalarmer

Stationsleder Gunnar Melchiorsen takkede brandmændene for deres indsats i det forgangne år og mindedes ikke mindst Jimmy Andersen, der afgik ved døden i juni måned. Foto: Martin Ravn
For brandfolkene i Grindsted har 2019 været et år med færre udrykninger.
Annonce

Billund Kommune: I alt er det blevet til 86 udrykninger fra brandstationen i Grindsted i 2019. I 2018 var der 114 udrykninger, mens brandfolkene året før kørte 110 udrykninger.

- Så vi ligger under gennemsnittet i år, siger stationsleder Gunnar Melchiorsen, der kan se, at der bliver stadigt færre såkaldte ABA- og assistancekørsler - altså automatiske brandalarmer på for eksempel plejehjem og skoler, der udløses ved en fejl.

- Der er kun positivt at sige om det. Personalet på stedet er blevet bedre til at håndtere dagligdagens fejl blandt andet gennem oplysning. Vores indsatsledere har været ude og instruere, og det ser ud til at hjælpe, siger Gunnar Melchiorsen.

De såkaldte ABA'er er til stadighed dem, der tæller flest udrykninger - nemlig 24, men det er ingenting i forhold til for 5-6 år siden.

- Her havde vi 130-40 ture om året af den slags. Vi vil aldrig komme helt ned på nul. Teknikken svinger, og der kan være tale om både mekaniske og menneskelige fejl, og et strømsvigt kan også udløse en brandalarm, siger Gunnar Melchiorsen.

Færdselsuheld, brande og lignende ligger på samme niveau som sidste år, og derudover bød april på lidt af en aparte oplevelse, da en ubuden gæst aflagde brandstationen visit og i den anledning kørte afsted i en af brandbilerne - den blev så medtaget, at den aldrig blev til brandbil igen.

Udrykninger

I alt 86 udrykninger i 2019 fordelt på:

ABA: 24

Bil/ landbrugsmaskiner: 7

Færdselsuheld: 16

Forurening: 10

Bygningsbrande: 14

Naturbrande: 5

Div/ assistance: 10

Brandchef ved Falck, Thomas Ditzen, talte blandt andet om Falcks ry og rygte og de mange ændringer, de har stået overfor og stadig vil stå overfor i 2020. Foto: Martin Ravn
38 mand var mødt op til årets nytårsparole på Grindsted Brandstation på Vestergade søndag eftermiddag.Foto: Martin Ravn
Brandchef Thomas Ditzen takkede for 2019 og skålede for 2020. Foto: Martin Ravn
Yderst til højre, stationsleder Gunnar Melchiorsen, der overtog posten efter Jimmy Andersen.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce