Annonce
Ugeavisen Grindsted

Brian Østergaard har købt det tidligere Superland: Efter renovering bliver der seks lejemål

Brian Østergaard regner med, at de nyrenoverede lejemål på Fælledvej 7 er klar til udlejning til sommer. Foto: Jan Kronvold
Bilforhandler Brian Østergaard har overtaget bygningerne på Fælledvej 7, hvor Superland og Kiwi tidligere havde til huse. Hele bygningen bliver renoveret og opdelt i seks lejemål.

Grindsted: Tidligere var der masser af liv i og omkring ejendommen på Fælledvej 7.

Det var her købmand Preben Jørgensen i en årrække drev Superland, som butikken stadig hedder blandt mange folk i Grindsted. Senest havde norsk-ejede Kiwi butik her. Det var fra 2010 til 2017, hvor Kiwi lukkede helt ned i Danmark.

Siden har bygningen stået øde og forladt og er blevet mere og mere trist og forfalden at se på.

Annonce

Men det er forhåbentlig snart slut. For hvis det står til autoforhandler Brian Østergaard, så bliver der igen masser af liv i området, og fremfor alt bliver bygningen pæn at se på.

Brian Østergaards investeringsselskab BØ Invest købte bygningen på den 5000 kvadratmeter store grund i juli i år, og foran ham ligger en stor renovering af hele bygningen.

- Jeg har købt den fordi jeg vil lave noget byforskønnelse her i den vestlige del af Grindsted, hvor jeg selv er vokset op. Så tror jeg på, at jeg kan lave en fornuftig forretning ud af det, siger Brian Østergaard.

Fire lejemål i den gamle butik

Hans plan er, at de mange udbygninger skal rives ned, så det kun bliver selve butiksarealet på 1000 kvadratmeter, som kommer til at stå tilbage.

- Det bliver en pæn ren firkantet bygning med en flot facade. Det er meningen, at butikslejemålet skal opdeles i fire lejemål fra 150 til 500 kvadratmeter, så der i alt bliver seks lejemål med genbrugsbutikken og pizzeriaet, hvor facaderne også bliver renoveret, fortæller Brian Østergaard.

Sådan kommer det tidligere Superland og Kiwi til at se ud, når Brian Østergaard er færdig med renoveringen af bygningen. Pizzeriaet og genbrugsbutikken bliver liggende. Illustration: Arkitektfirmaet Sand & Lundgaard i Grindsted.

Størrelserne på de enkelte lejemål kan tilpasses efter behov.

- Her kan man få lokaler, der er nyrenoverede til en billigere penge end inde i midtbyen. Det vil give et løft til hele området, og lokalerne kan lejes ud til hvad som helt. Det kan være en revisor, en butik, en frisør eller noget helt andet. Der er masser af trafik i området og perfekte parkeringsforhold, mener Brian Østergaard.

Alle lejemålene i bygningen får egen indgang og toilet.

- Lige nu taler jeg med to, der er interesserede i at leje lokaler, så det skal nok blive lejet ud, mener Brian Østergaard.

Annonce

Fire ladestandere til elbiler

Brian Østergaard er så småt gået i gang med at rydde op i bygningen, så der kan blive gjort klar til at rive udbygningerne ned.

- Da Kiwi flyttede ind blev hele butiksarealet gjort i stand, og det er en super fin bygning. Den er alt for god til at blive revet ned, siger Brian Østergaard.

Det er også meningen, at han vil sætte fire ladestandere op ved bygningen. De bliver offentlige, så elbilerne i området kan blive opladet der.

Bygningen på Fælledvej 7 har stået tom siden 2017, da Kiwi lukkede. Foto: Jan Kronvold

- Hele området kan bruge dem. Det vil også give noget trafik her omkring, siger Brian Østergaard.

Han tror dog ikke på, at han for alvor kommer i gang med den omfattende renovering i år, men han mener, at bygningen står klar til udlejning til næste sommer.

- Men er der nogle, der vil i gang noget før, så må vi jo i gang, siger Brian Østergaard, der fortrinsvis vil bruge lokale håndværkere til renoveringen.

Han kan kontaktes på telefon: 5371 2144, hvis man vil høre mere om de kommende lejemål på Fælledvej.

Størrelserne kan tilpasses efter behov. Her kan man få lokaler, der er nyrenoverede til en billigere penge end inde i midtbyen

Brian Østergaard




















Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

GGIF-lotteriet sætter slutspurten ind

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt netværk bliver testet i Sønder Omme

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Donut-dag i Grindsted: De runde friturebagte kager gik som varmt brød

Ugeavisen Grindsted

Fem personer fik klip i kørekortet efter fartkontrol ved Hejnsvig

Ugeavisen Grindsted

Trafiksikkerhedsdag hitter hos Ældre Sagens medlemmer

Ugeavisen Grindsted

Anni sender masser af julegaver til børn i Rumænien: Har du en skotøjsæske og 75 kroner, så kan du skabe stor glæde

Ugeavisen Grindsted

Boutique Mary støtter op om en god sag

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Folk uden pas diskrimineres

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke byder på gratis koncert

Ugeavisen Grindsted

Grindsted vinder tennisturnering

Ugeavisen Grindsted

Rod i Tour de pedal-huset: Ryd op eller bliv politianmeldt

Ugeavisen Grindsted

Bilforhandleren vil i byrådet: Jeppe har været interesseret i politik, siden han var 15 år

Ugeavisen Grindsted

Kartoffelferien er tilbage på Museumsgården Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Vellykket vin- og spiritusfestival: Nathja og Morten gentager det til næste år

Ugeavisen Grindsted

90 år

Ugeavisen Grindsted

Cirkus Mascot kommer til Grindsted: Forestillingen opføres indendørs i Magion

Ugeavisen Grindsted

Den konstruktive samtale er udgangspunktet i vælgermøde

Ugeavisen Grindsted

Musik i Gryden vender tilbage i 2022 - med ny mand i spidsen

Ugeavisen Grindsted

Magion er fuld af aktiviteter i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Nyt motionscenter i Grindsted: Reginas Bootcamp flytter til Odinsvej og bliver til Regina's Crossbox

Ugeavisen Grindsted

Ugens film: En håndfuld film i Grindsted Kino

Ugeavisen Grindsted

Antallet af byrådsmedlemmer skal ned

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: God service giver mere salg

Annonce