Annonce
Ugeavisen Grindsted

Corona sætter ikke Billund skakmat

Skolernes skakdag rykker online i år, hvor 340 elever fra Lynghedeskolen afdeling Søndre og Sdr. Omme Skole er blandt de 29.107 elever, der spiller med. Foto: Andreas Bastiansen

Billund: Fredag den 12. februar er det skolernes skakdag, som i år rykker online. Coronasituationen får dermed ikke sat de unge skakspillere i Billund Kommune og resten af Danmark skakmat.

340 elever fra Lynghedeskolen afdeling Søndre og Sdr. Omme Skole aktiveres på skolernes skakdag, når Sofie Østergaard guider eleverne igennem et tætpakket program med spændende indslag og en online skoleskakturnering.

Blandt gæsterne er hjerneforsker Jon Wegener, Mathias Obdrup og Peter Mogensen. De får følgeskab af Danmarks stærkeste kvindelige skakspiller, Ellen Fredericia Nilssen, der lærer fra sig, når hun kommenterer partier i onlineturneringen.

- Når rekordmange elever med skolernes skakdag motionerer hjernen, træner problemløsning og holder fokus i længere tid ad gangen, er det meget positivt og et træk i den rigtige mentale retning, siger Jon Wegener.

Dansk Skoleskak livestreamer hele skoledagen fra skolernes skakdag via hjemmesiden skoleskak.dk/live fra flere studier i København.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

25 år på Agrometer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Spilletider byttet om

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Lions fik lange arme

Annonce