Annonce
Ugeavisen Grindsted

Corona: Sport 24 er en af få åbne butikker

Jens Thrane og Kristian Duedahl Kristiansen holder fortsat åbent på Nørre Torv, men har lukket deres outlet på Trehøjevej. Arkivfoto
Næsten alle butikker i Grindsted har sat lukkeskilt i døren, men ikke Sport 24, Idé Farver og enkelte andre.
Annonce

Grindsted: Mens der de seneste dage er kommet ”Lukket på grund af coronavirus”-skilte på de fleste butiksdøre i Grindsted, er der stadig enkelte, der holder fanen højt – og med mange forholdsregler holder deres butik åbent.

En af de få er Sport 24 på Nørre Torv.

- Der kan godt gå timer imellem, at der kommer en kunde, og vi har selvfølgelig respekt for, at folk følger regeringens anbefaling om at holde sig mest muligt inden døre. Sundheden er det vigtigste, og vi holder afstand og spritter rigtig meget af. Budskabet til kunderne er, at vi er her til at tage imod, siger medindehaver Kristian Duedahl Kristiansen.

Onsdag aften holdt Sport 24 sin første online auktion, som med over 400 kommentarer, over 100 delinger og 9000 visninger fortalte Kristian Duedahl Kristiansen, at kunderne stadig er der. Derfor bliver det nok ikke sidste gang, at han vil prøve at komme i kontakt med kunderne på den måde.

- Vi var spændte på det, men folk havde god tålmodighed og fik handlet og tog godt imod initiativet. Det skal vi prøve igen, siger han.

Thomas Muff i Idé Farver holder også åbent og har godt med kunder. Arkivfoto
Annonce

Farvehandelen er der

Farvehandler Thomas Muff på den anden side af Nørre Torv holder også åbent og er i den usædvanlige situation at have godt med kunder.

- Mange går jo hjemme nu, og vi er blevet bombarderet med henvendelser, siger han.

Thomas Muff tager maksimalt imod otte kunder i butikken ad gangen.

- Vi spritter af alt det, vi kan, og regner med at holde åbent så længe, vi kan, siger han.

Også Legekæden og tøjbutikken Hr. P, Matas og Guldsmeden er blandt dem, der stadig er åbne.

Skilte som dette hos By Hvid møder forbipasserende mange steder i Grindsted. Privatfoto
På JydskeVestkysten laver vi nu en kampagne, hvor vi opfordrer alle til at købe varer og tjenesteydelser hos lokale butikker, spisesteder, håndværkere og andre forretningsdrivende. Mange steder bringer man varer ud for at mindske risikoen for smitte. Der er brug for, at vi handler lige nu - også selv om man først skal bruge en vare senere på året.
De nykonfirmerede unge kører og rider fra kirken i indkøbsvogn, til hest, på motorcykel og i veteranbil. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce