Annonce
Ugeavisen Grindsted

Coronavirus: Har du brug for nødpasning, så hold øje med billund.dk

Stor travlhed på rådhuset, her kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen, til venstre, og kommunikationschef Søren Madsen. Arkivfoto: Martin Ravn
Billund Kommune er i gang med at arrangere nødpasning.
Annonce

Billund Kommune: Krisestaben i Billund Kommune var samlet klokken 6.30 torsdag morgen og ledere fra alle områder var med.

"Alle skoler og dagtilbud holder lukket i minimum 14 dage fra på mandag. Billund Kommune tilbyder nødpasning af børn i alderen 0-9 år. Nødberedskabet retter sig mod børn af forældre med særligt kritiske arbejdsopgaver, som dermed ikke kan holde fri, og mod familier, som ikke kan finde andre alternativer til pasning. Hvis du har behov for nødpasning, så skal du kontakte ledelsen i dit barns skole eller dagtilbud snarest muligt. Gerne torsdag og senest i morgen, fredag inden kl. 12! Det er vigtigt, at vi får et godt overblik over, hvor mange børn, der har behov for pasning fra på mandag, så vi sammen kan passe på hinanden," skriver Billund Kommune i et brev til alle forældre.

Alle opfordres desuden til at holde øje med kommunens hjemmeside billund.dk. Derudover kommunikerer kommunen via facebook og de kanaler, der er i forvejen. Dialognet på ældreområdet, Aula med mere.

- Vores primære opgave bliver to ting. At understøtte beslutningen fra i aftes bedst mulig og at sørge for vores borgere – herunder særligt de svage borgere, siger kommunikationschef Søren Madsen.

Annonce

Genbrugspladser lukket

Genbrugspladserne i Billund Kommune lukket på ubestemt tid. Lukningen gælder fra fredag den 13. marts og er gældende for samtlige genbrugspladser i kommunen.

Det kommer dog ikke til at flyde med affald, for skraldespandene ved husstandene afhentes som normalt.

For virksomheder gælder lidt andre regler: Deponi og omlaste-station på Grindsted Genbrugsplads har åben som normalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce