Annonce
Ugeavisen Grindsted

Country Wellness: Birte klarer både fødder og negle

Birte Lund Nielsen og hendes mand har åbnet Country Wellness i Sdr. Omme. Foto: Jan Kronvold
Birte Lund Nielsen og hendes mand har netop åbnet klinikken, Country Wellness, lidt udenfor Sdr. Omme. Her tilbydes både luksus-fodbehandlinger og flotte negle.
Annonce

Sdr. Omme: 43-årige Birte Lund Nielsen har netop åbnet sin egen lille klinik, som hun har kaldt Country Wellness.

Eller det vil sige, at det er hendes mand, Finn Christensen, der står bag klinikken. Han har så ansat Birte Lund Nielsen til at køre den.

I klinikken tilbyder hun at give kunderne en omgang luksus-fodbehandling og lave flotte gel-negle i præcis de farver, som kunderne ønsker sig.

Som navnet på klinikken antyder, så ligger den nye klinik i landlige omgivelser på Kirkebyvej 103 lidt uden for Sdr. Omme - mod Stakroge. Klinikken er indrettet i en gammel skurvogn, som er renoveret totalt indvendig, så man overhovedet ikke kan se, at det er en skurvogn, når man kommer indenfor.

- Jeg er i gang med at uddanne mig til negletekniker hos Solution Cosmetic i Grindsted. Jeg er nået over halvvejs, og regner med at jeg er færdig-uddannet om fire til seks måneder. Man kan se mange ting i neglene - også sygdom - så det er noget af en proces at få lært, fortæller Birte Lund Nielsen.

I forbindelse med uddannelsen har hun brug for at øve sig rigtig meget på at lave negle. Derfor koster det kun 200 kroner at få lavet nye begle eller fyldt op hver tredje uge.

Annonce

Opslag på Facebook

- Jeg synes, jeg laver nogle fine negle, men har stadig brug for at øve mig. Jeg synes selv, at neglene bliver pænere og pænere. Kunderne har i hvert fald været tilfredse, siger Birte Lund Nielsen.

Country Wellness har kun været åbent siden den 15. oktober, men kunderne er så småt begyndt at henvende sig, når de har set opslag på Facebook.

På grund af corona har Birte Lund Nielsen visir på, når hun ordner fødder i klinikken. Foto: Jan Kronvold

- Det kommer stille og roligt. Det hele er stadig meget nyt, siger Birte Lund Nielsen.

Hun er klar over, at det er en ulempe, at hun ligger så langt ude på landet, men hun mener, at kunderne gerne vil køre efter det.

- Dem der har været her, har sagt, at det er langt ude, men at de gerne vil køre efter det. Grunden til, at vi har indrettet klinikken i en skurvogn er, at vores hus ikke er særlig stort, så der er ikke plads til en klinik, fortæller Birte lund Nielsen.

Annonce

Datter fik mor i gang

Birte har to børn, Kristian på 23 år og Anni på 25, og det var faktisk Anni, der fik Birte i gang med neglene.

- Min datter spurgte en dag, om jeg ikke skulle begynde at lave negle igen. Det gjorde jeg lidt i det små for flere år siden. Jeg føler, at jeg her kan få lov til at være kreativ og forkæle folk, siger Birte Lund Nielsen.

I klinikken Country Wellness kan kunderne få lavet negle nøjagtig i de farver, som de ønsker. Da Birte Lund Nielsen er under uddannelse koster det kun 200 kroner at få lavet nye gel-negle og det samme for en gang opfyldning. Foto: Jan Kronvold

Det gør hun i den grad, når hun giver kunderne en gang luksus-fodbehandling, hvor hun starter med et fodbad, fjerner hård hud, giver en gang fodmassage med lækre cremer og slutter af med varm paraffin.

Birte Lund Nielsen

Birte Lund Nielsen er 43 år og oprindelig fra Hejnsvig. Hun er gift med Finn Christensen og har to voksne børn.

I klinikken Country Wellness tilbyder Birte Lund Nielsen fodbehandling af raske fødder påsætning af gel-negle og opfyldning.

I øjeblikket er der ingen fast åbningstider i klinikken på Kirkebyvej 103 i Sdr. Omme, men Birte kan kontaktes på telefon: 6026 1440 eller på: Facebook.com/Countrywellnessdk

- Jeg er ikke autoriseret, så jeg arbejder kun med sunde fødder, og jeg behandler heller ikke diabetikere. Men det er en god idé at få plejet sine fødder, siger Birte Lund Nielsen.

I forbindelse med åbningen kører hun med åbningstilbud på fodbehandling til 250 kroner mod normalt 335 kroner. Tilbuddet gælder til efter jul.

Det tager en time at få en fodbehandling, mens det tager mellem 2,5 og 3 timer at få lavet negle.

- Jeg vil gerne begge dele. Det er jo to forskellige måde at arbejde på, og jeg skulle gerne op på 15 timer om ugen, siger Birte Lund Nielsen.

På grund af corona er der både mundbind og håndsprit til fri afbenyttelse og der er opsat en skærm mellem Birte og kunderne under neglebehandling og hun har visir på under fodbehandlinger.


Jeg er ikke autoriseret, så jeg arbejder kun med sunde fødder, og jeg behandler heller ikke diabetikere

Birte Lund Nielsen, Country Wellness
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce