Annonce
Ugeavisen Grindsted

Emma og Mikkel drejer nøglen om på virksomheden og skaber ny forening: Vi vil hellere hjælpe andre end at hjælpe os selv

Emma Pedersen og Mikkel Pedersen med et af de tre juletræer, som de forleden uddelte til udsatte familier. Foto: Carl-Emil Bromose.
Emma Pedersen og Mikkel Pedersen gav forleden en økonomisk hjælp og et juletræ til tre udfordrede familier, da de mener, at alle har ret til en glædelig jul. Julehjælpen var dog kun en start. De vil nemlig også skabe en ny forening for at hjælpe udsatte.

Grindsted: I Borgergade i Grindsted bor Emma og Mikkel Pedersen. Emma på 24 og Mikkel på 27 venter deres første barn sammen til februar, og til dagligt er de selvstændige med eget entreprenørfirma. Det er dog snart slut.

For midt i graviditeten har det unge ægtepar taget et vildt valg. De lukker virksomheden og starter på en frisk.

Emma Pedersen og Mikkel Pedersen har nemlig fået godkendt deres nye forening. Foreningens navn er ”Foreningen for udsatte danske”, og formålet er at hjælpe udsatte mennesker, der har brug for en hjælpende hånd i livet.

Annonce

Tanken om foreningen har været der længe. I deres lejlighed i Grindsted har mange ideer floreret mellem parret igennem tiden. Alt fra en kombineret bodega-natklub til webshops og virksomhedsidéer har været på tapetet.

Gode idéer, dårlige idéer og så var den ene idé, der altid kom igen og ikke ville give slip. Idéen om at hjælpe nogen, der ikke har vundet i livet.

Slut med virksomhed

- Vi har været selvstændige i en del år efterhånden, og nu skal vi lukke den (virksomhed, red.) ned for at gå over i det her foreningsarbejde, og gå i dybden med at hjælpe andre i stedet for at hjælpe os selv. Vi kan godt mærke, at vi har brugt mange penge i de seneste år, og det er bare ikke alle, der kan det. Det er ikke alle, der bare kan bruge, bruge og bruge, og det behøver man heller ikke. Så vil vi hellere hjælpe nogle andre, der virkelig behøver, forklarer Mikkel Pedersen.

Annonce

En personlig julehjælp

Søndag den 12. december klokken 9.53 blev et opslag postet på Facebooksiden ”Det sker i Grindsted”. Opslaget var slået op af Emma, og på vegne af dem begge forklarede hun, at de var i gavehumør her i julen, og at de derfor gerne ville give 1000 kroner og et juletræ til tre forskellige familier, der alle kunne bruge en hjælpende hånd til, så julen ikke blev en byrde - men en fejring.

Den personlige julehjælp var ikke en del af foreningsarbejdet, men blev måske i stedet startskuddet. Samme dag som overrækkelsen fik parret nemlig godkendt deres forening.

Ved den første overrækkelse af penge og juletræ var glæden hos den kvindelige modtager ikke til at overse. En tydeligt lykkelig kvinde omfavnede parret med stor entusiasme, og da hun fik nyheden om den nystartede forening, blev knæene bøjet sammen og armene fløj kraftfuldt i vejret, hvor imens et stort ”yes” blev udbrudt, og endnu en omfavnelse skete hurtigere end glædesjublen var færdig.

Annonce

Store drømme

Mikkel og Emmas virksomhed er ikke lukket endnu, men planen er, at Mikkel skal begynde på en uddannelse som misbrugsbehandler, og Emma vil tage en socialrådgiver- eller pædagogisk uddannelse, som kan hjælpe dem med kompetencer til deres videre arbejde.

Økonomien skal hænge sammen, ved at familien driver en webshop ved siden af, og så skal den snart udvidede families tid ellers bruges på at opbygge foreningen. Det ultimative mål med foreningen er nemlig stort.

- Det er klart, at vi har mange drømme med det her projekt, men det ligger langt ude i fremtiden. Vi vil i hvert fald kæmpe for det. Vi håber jo på, at det bliver stort, fortæller Emma Pedersen, inden Mikkel Pedersen afslutter med et kækt, men ikke ironisk, glimt i øjet:

- Vi skal være større end Røde Kors.

Det er ikke alle, der bare kan bruge, bruge og bruge, og det behøver man heller ikke.

Mikkel Pedersen
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Henrik Dam holder foredrag: Fra postbud i Vorbasse til Folketingets formand

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Nyt program: Ældre Sagen tager på fem rejser og ture i år

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Seniorer holdt et minuts stilhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted reklamerer for sin unikke forurening: Skræmmer vi potentielle tilflyttere væk?

Ugeavisen Grindsted

Nerverne blev slidt tynde: Grindsted vandt med mindst mulig margin - men besynderlig fejl kunne have kostet sejren

Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Ugeavisen Grindsted

Ny ejer i The Classic Barber: Ahmad har overtaget den gammeldags barbersalon

Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Ugeavisen Grindsted

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Ugeavisen Grindsted

Brian Hollænder er selvstændig kloakmester: Når vi kommer med kameraet, stikker de  nysgerrige rotter snuden frem

Ugeavisen Grindsted

Psykisk sårbare har efterlyst bedre forhold i læserbreve, i artikler og på borgermøder - nu får de opbakning: - Det kan kun gå for langsomt

Annonce