Annonce
Ugeavisen Grindsted

Fødselsdag: Harlys første år i Torvets Pølsevogn

Torvets Pølsevogn i Grindsted. Arkivfoto: Martin Ravn
Ugeavisen Grindsted taler med pølsemand Harly Jørgensen i Torvets Pølsevogn - tidligere Alle Tiders Pølsevogn - for at høre, hvad pølsemanden har oplevet i vognen.
Annonce

Grindsted: Den 1. september kunne Harly Jørgensen fejre et års fødselsdag med sin pølsevogn på Torvet, der i dag hedder Torvets Pølsevogn. Det var en hård start, Harly Jørgensen fik som ny pølsemand. Han fik halvanden dags oplæring, og da han ikke havde nogen erfaring med at drive en pølsevogn, måtte han lære alt på den hårde måde. Så der har været dage - især i begyndelsen - hvor Harly var noget nær udbrændt. Han fortryder dog slet ikke sit valg.

Harly Jørgensen markerede ikke fødselsdagen, da han ikke følte han havde energi til det efter tre hektiske måneder, hvor det bare er gået over stok og sten - med mange lange dage til følge, efter corona-nedlukningen, som varede fem-seks uger for Harly.

Juni, juli og august og markedsdagene om lørdagene sprængte alle pølsemandens rammer. Og han har tydeligt kunne mærke flere folk på Torvet - og dermed også flere kunder i pølsevognen - i forbindelse med, at Torvet er blevet omdannet til Grindsted City Beach - Grindsted Bystrand - med palmer, stor hævet terrasse og ikke mindst sandkasse og petanquebane.

Annonce

Får spiritusbevilling

Mange har spurgt Harly Jørgensen, om han vidste, om strandtemaet vender tilbage til næste år. Det har pølsemanden så undersøgt og netop fået bekræftet, at det gør det. Når det hele bliver pillet ned, så bliver det opbevaret på kommunens materialgård og taget frem igen til foråret.

Harly Jørgensen har søgt om at få en spiritusbevilling, og det får han nu. Det betyder, at han nu kan imødekomme mange af de ønsker der har været fra kunderne - især i forbindelse med arrangementer i midtbyen.

Harly Jørgensen har ikke set mange tyskere i år på grund af coronaen. Til gengæld har der været mange nordmænd og færinger i byen. Og ikke at forglemme sjællændere. Der var to par, der havde familier i Grindsted, som de havde lånt huse af. Sjællænderne mente, at der var hyggeligt og meget ro i området. Det er de åbenbart ikke ene om, for Harly har også haft besøg af en familie fra Sjælland, der er flyttet til Krogager, og de er blevet meget glade for området.

Annonce

Afrikanere i byen

I løbet af sommeren har der også været mange forskellige afrikanere i byen, og mange af dem har besøgt pølsevognen på Torvet. Afrikanerne boede på Danhostel og var ikke vant til at spise pølser. Men efter de havde smagt på Harly Jørgensens pølser, fik de smag for det, og kom tre dage i træk og spiste ved pølsevognen.

Pølsemanden har også været ude for en meget ærlig mand fra Aalborg, der var på ferie i området med sin familie. Han havde forelsket sig i de tykke røde pølser, og manden betalte for maden med sit kort. Dagen efter kom manden tilbage og meddelte, at han gerne ville betale de 130 kroner, som de havde spist for. Manden forklarede Harly, at der måtte være gået noget galt, for beløbet var ikke trukket på hans dankort. Derfor ville han betale, hvad han skyldte.

Et ældre par besøgte også Harly Jørgensen. Manden var fra Vesterbro og kvinden fra Sønderjylland, og de havde fundet sammen i en sen alder. De havde valgt at bosætte sig i Hovborg, hvor de ville nyde alderdommen i naturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tak er kun et fattigt ord

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

40 års jubilæum i Lego

Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biografen

Annonce