Annonce
Ugeavisen Grindsted

Familien Guldager har slået sig på lavamøbler til hele verden

Pernille Hallin Guldager og Jørgen Steen Guldager, datter og far, har startet virksomhed sammen, hvor de sælger møbler produceret i lavasten. Foto: André Thorup

Far og datter Jørgen og Pernille Hallin Guldager fra Grindsted er gået sammen i en virksomhed, der sælger udendørs møbler produceret af lavasten.

Annonce

Grindsted/Ry: Var det noget med at sidde og nyde solen i en stol lavet af lavasten?

Det håber far og datter, Jørgen og Pernille Hallin Guldager i hvert fald, at mange finder tiltrækkende.

Familien, der stammer fra Grindsted, har nemlig startet en ny virksomhed, Unknown Furniture ApS (engelsk for ukendte møbler), hvorfra de sælger havemøbler produceret af lavasten - eller mere præcist vulkansk basalt.

- Møblerne produceres i Hviderusland, hvor materialet graves op fra basaltformationer dybt nede i jorden. Materialet bliver varmet op til 1500 grader, og så trækker man lange fibre ud af det, og dem kan man så forme til møblerne, forklarer Jørgen Steen Guldager kort om processen bag.

Møbler i lavasten

Da der er tale om håndlavede designmøbler, ligger prisen også højere end på almindelige havemøbler.En stol står for eksempel til 6.000 kroner, mens den store rede koster 19.000 kroner.

Se mere på https://unknown-furniture.com

Annonce

Æstetisk og funktionelt

Jørgen Steen Guldager bor fortsat i Grindsted, mens datteren bor i Laven ved Ry. Det er også i Laven, at virksomheden har showroom, hvor man kan de forskellige møbler. Der er primært stole, der sælges, men også borde og en slags lukkede hængekøjer, der kaldes for reder, kan man finde i virksomhedens produktkatalog.

Møblerne er designet af den lettiske kunstner Raimonds Cirulis. Virksomheden har enerettigheder til at sælge kunstnerens møbler. Ikke nok med det, men ifølge ejerne er virksomheden den eneste i dag, som sælger møbler produceret i lavasten. Det specielle materiale giver møblerne en helt særlig historie, mener ejerne.

- Det er både æstetisk, men også funktionelt. Lavasten absorberer lyd, så når man sidder i en rede, får man fornemmelsen af at sidde i en hule, fortæller Pernille Hallin Guldager.

Møblerne sælges blandt andet gennem havearkitekter og havecentre.

Annonce

Ud i hele verden

Foruden far og datter består virksomheden også af en tredje kompagnon. De sælger allerede i Skandinavien og resten af Europa, men vil ikke stoppe dér. Sigtet er, at virksomheden kommer til at sælge møbler i hele verden, og man arbejder allerede på at komme til USA.

- Drømmen er at skabe en solid og innovativ virksomhed, der har tråde ud til hele verden, siger Pernille Hallin Guldager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce