Annonce
Ugeavisen Grindsted

Flagning: Slut med at skubbe og trække flagvognen

Grindsted Handelsstandsforeings flagvogn kan nu spændes bag på en bil. Det har handelsstandsforeningen og ejendomsmægler Tina Brødsgaard Mathiesen sørget for. Det er Hans Jørgen Mogensen, der har taget initiativ til det. Foto: André Thorup
Grindsted Handelsstandsforening og ejendomsmægler Tina Brødsgaard Mathiesen fra Home har sørget for, at vognen med flag nu kan trækkes efter en bil.
Annonce

Grindsted: I mange år var det hårdt arbejde at trække eller skubbe rundt med flagvognen, hver gang der skulle flages i byen.

Det er slut nu. For vognen er blevet moderniseret, så den nu kan sættes på trækkrogen bag en bil. Ikke nok med det, så har den også fået en monteret en plade, så flagene ikke kan glide frem, og der er sat en refleks og en blinkende lampe bagpå. Endelig har den fået en gang sort maling, så den nu fremstår som helt ny, skønt den efterhånden har mange år på bagen - eller på hjulene. Hvor gammel den er, er uvist, men 10-15 år slår ikke til, mener Hans Jørgen Mogensen fra Tour de Pedal, der har sørget for at sætte flag op og tage dem ned igen i Grindsted by i fire-fem år.

Det er FP Production, der har stået for opgraderingen af den gamle flagvogn, og sådan noget er ikke billigt. Det har kostet 10.000 kroner. Den udgift har Grindsted Handelsstandsforening og ejendomsmægler Tina Brødsgaard Mathiesen delt mellem sig.

- Det er et godt lokalt projekt, og vi skal støtte op om det lokale. Det er dejligt, at der er nogen, der vil gøre et frivilligt stykke arbejde for byen, siger Tina Brødsgaard Mathiesen.

Flagvognen er blevet malet sort, og der er sat trekant og blinklys på. Det er ejendomsmægler Tina Brødsgaard Mathiesen og Hans Jørgen Mogensen fra Tour de Pedal, der står ved vognen. Foto: André Thorup
Annonce

Reklameskilt

Ejendomsmægleren er blevet meget synlig på den nyrenoverede vogn. Der er sat en stor plade på vognen, hvor Home kan ses i miles omkreds, sammen med Grindsted Handelsstandsforenings slogan "Tak fordi du handler lokalt" der også er kommet med.

- Vi vil blive set, siger Tina Brødsgaard Mathiesen.

Det var Hans Jørgen Mogensen, der efter at have skubbet og trukket rundt med vognen i flere år sammen med fire frivillige fra Tour de Pedal, kom i tanke om, at vognen måtte kunne laves til, så den kunne blive spændt efter en bil.

- Daværende formand for handelsstandsforeningen, Johnny Hansen, sagde med det samme ja, og så spurgte jeg Tina om hun ville være med til at sponsorere ændringen af vognen, siger Hans Jørgen Mogensen.

- Det er som sagt vigtigt, at det er lokalt, og så kunne jeg ikke står for Hans Jørgen, siger Tina Brødsgaard Mathiesen med et smil.

Den lokale ejendomsmægler fortæller, at hun sponsorer mange lokale ting. Blandt andet har hun et reklameskilt i Multicentret i Sdr. Omme.

- Jeg siger nu også nej til mange ting, siger Tina Brødsgaard Mathiesen.

Annonce

26 gange i år

Der er plads til 60 flag på vognen, og det varierer lidt år efter år, hvor mange gange, der bliver flaget i byen i løbet af et år.

- I år bliver det indtil videre til 26 gange. Det er, når der er konfirmationer, i festugen, ved de mange kræmmermarkeder, ved cykelløbet og sådanne lejligheder. Nu er det meget nemmere, og så er den også blevet rigtig pæn, mener Hans Jørgen Mogensen.

Når der er fem frivillige om opgaven med at sætte flagene op i byen, så tager det omkring en halv time. Tidligere, da vognen skulle skubbes eller trækkes, tog det en time.

- Der skal også være plads til at snakke lidt med folk på turen, Og der er mange der spørger, hvad der bliver flaget for. Det kunne godt stå et eller andet sted. Måske på Facebook, siger Hans Jørgen Mogensen.

Flagene kommer op om morgenen klokken 7.30 og de bliver taget ned igen inden solnedgang, som flagloven foreskriver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce