Læserbrev: Filskov Friplejehjem har siden starten i 2010, grundet tildeling via den lovmæssige statslige takst for friplejehjem, modtaget en større ressourcetildeling end de øvrige plejehjem i Billund Kommune.
Efter overgang til kommunal takst i 2020 har vi nu fået et helt klart indtryk af, hvilket ressourceniveau den kommunale tildeling ligger på. Selvom budget 2022 gav et pænt opsving i tildelingen til friplejehjemmet – og tak for det - er det stadig ikke muligt at levere en god og omsorgsfuld pleje, uden at bede medarbejderne om at løbe uforholdsmæssigt stærkt i det daglige. Dette giver i det daglige et belastet arbejdsmiljø for medarbejderne med forøget risiko for stress og sygdom.
Det samme kunne være tilfældet på de kommunale plejehjem.
Filskov Friplejehjem er på baggrund af ovenstående ikke blot på egne vegne, men også på de øvrige plejehjem i Billund Kommunes vegne, alvorligt bekymret for det aktuelle ressourceniveau i Billund Kommune. Det er derfor nu tid til handling på området.
En generel tilførsel af ressourcer til ”varme hænder” er nødvendig, ligesom plejeområdet igen skal ”tales op” som et område, der fortsat er værd at arbejde i. Og husk: Vi bliver jo alle gamle og får måske brug for pleje på et plejehjem.
Vi anbefaler det nye byråd i Billund Kommune at tage fat på ressourceproblematikken på plejeområdet allerede i 2022 med henblik på at gøre en reel forskel fra budget 2023.
Filskov Friplejehjem er på baggrund af ovenstående ikke blot på egne vegne, men også på de øvrige plejehjem i Billund Kommunes vegne, alvorligt bekymret for det aktuelle ressourceniveau i Billund Kommune.