Annonce
Ugeavisen Grindsted

Foredrag: Få inspiration til at mindske dit madspild

Selina Juul. PR-foto: Josephine Amalie Moldow
Annonce

Grindsted: Nu kan man få inspiration til at stoppe madspild i det daglige.

Tirsdag den 6. oktober gæster Selina Juul Magion Biblioteket for at holde foredrag om, hvilke konsekvenser madspild har, og hvad man som forbruger kan gøre for at mindske det.

I Danmark bliver der årligt smidt over 700.000 tons god, spiselig mad ud. Størstedelen af madspildet stammer fra forbrugere. Hver dansker smider i gennemsnit 47 kg spiselig mad ud om året.

Selina Juul er blogger på Huffington Post USA og er stifter af forbrugerbevægelsen "Stop Spild Af Mad" - Danmarks største bevægelse mod madspild, som siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark, EU, Norden og FN.

Derudover har Selina Juul udgivet bøgerne "Stop spild af mad - en kogebog med mere" og ”Mad med respekt – en familiekogebog”.

Arrangementet afholdes efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Deltagerantallet er reduceret, og der vil på grund af covid-19-restriktioner ikke være mulighed for at købe billetter i døren.

Billetter skal købes via bibliotekets hjemmeside: billundbib.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce