Annonce
Ugeavisen Grindsted

Fortræning: Tid til at snøre løbeskoene til Sydbank Løbet

Fortræningen til Sydbankløbet begynder snart. Arkivfoto: Jørn Deluran
Løbet bliver afviklet lørdag 5. oktober på distancerne 1,3 (børneløb), 4,2 og 10 kilometer samt halvmaraton.
Annonce

Grindsted: Sommerferien går på hæld, og det er tid til at snøre løbeskoene, lyder det fra Grindsted Motion, som starter fortræning til Sydbank Løbet.

Løbet bliver afviklet lørdag 5. oktober på distancerne 1,3 (børneløb), 4,2 og 10 kilometer samt halvmaraton. Sammen med Grindsted Motions medlemmer og erfarne løbeinstruktører kan man deltage i fortræning to gange i ugen fra tirsdag 13. august kl. 18, hvor startsted den dag er Skouniverset.

- Der var rigtig mange sidste år, som deltog i vores fortræninger, så vi håber på en lige så stor deltagelse i år, fortæller Poul Lund Mikkelsen, formand for Grindsted Motion. Klubben har planlagt 16 gange fortræning, og herudover planlægges der en fortræning for børneløbet.

- Alle er velkommen til at møde op, og man behøver ikke allerede at være løber, understreger Poul Lund Mikkelsen:

- Vi lægger stor vægt på det sociale i Grindsted Motion, så vi har plads til alle uanset tidligere løbeforudsætninger.

Det er gratis at deltage, der er ingen tilmelding, og det er absolut ikke et krav at være medlem af Grindsted Motion. Man kan finde mere information om fortræning til Sydbank Løbet på Facebook. For tilmelding til selve Sydbank Løbet henviser klubben til sin hjemmeside www.grindstedmotion.dk/sydbankloebet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce