Annonce
Ugeavisen Grindsted

Fra korrespondent til kosmetolog: - Jeg kan lide at hoppe ud i det

Kosmetolog Lene Marchmann fyldte 50 den 27. juli. 10. august holder hun åbent hus i og ved klinikken på Engtorvet. Foto: Chresten Bergh
Kosmetolog Lene Marchmann fejrer sin 50-års fødselsdag på en måde, hun aldrig har prøvet før.
Annonce

Grindsted: Lørdag den 27. juli fyldte Lene Marchmann, kosmetolog med mere, 50 år og fejrede det stille og roligt.

Lørdag den 10. august har hun til gengæld inviteret venner, familie, kunder og netværk til åbent hus i klinikken og på pladsen ved Engtorvet fra klokken 13. En veninde bager kager, hun smører selv en masse sandwiches, og så er hun ellers åben for, hvad der end måtte ske.

- Jeg kaster det hele op i luften og ser, hvad der sker, siger den 50-årige.

Lene Marchmann er vokset op i Grindsted og har boet her det meste af sit liv. Efter en skilsmisse har hun i nogle år boet hos sin kæreste i Østbirk, men da han er ved at sælge sin store ejendom, er hun lige flyttet tilbage til Grindsted.

Lene Marchmann har klinik både i Grindsted og i Ry og arbejder desuden som kontorblæksprutte i et firma i Horsens.

- Jeg har aldrig rigtig forstået det, når folk sagde, at de ikke turde det ene eller det andet. Jeg har det med at kaste mig ud i ting, siger Lene Marchmann, der også har fem år som aftenskoleleder i FOF med i bagagen.

Annonce

Fra korrespondent til kosmetolog

Lene Marchmann er oprindeligt uddannet korrespondent i engelsk og arbejdede nogle år hos blandt andet Maersk i Esbjerg. Da hun blev mor, fik hun i stedet arbejde i Billund Lufthavn og blev meget glad for det - især da hun stod i taxfree.

- Jeg opdagede, at jeg altid stod og læste på deklarationerne. Jeg kunne også godt lide at rådgive folk - og tog jeg uddannelsen til kosmetolog og har været selvstændig lige siden.

Lene Marchmann har to døtre, Emilie på 22 år, som er i Grækenland og derefter på vej til studier i Aarhus, og Freya på 16 år. Freya går på Erhvervsgymnasiet Grindsted, og Lene glæder sig til at kunne se mere til den yngste datter, nu hvor hun er tilbage i Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Bio: Ugens film i biffen

Annonce