Annonce
Ugeavisen Grindsted

Genforeningen skal også fejres i det gamle land

Annonce

Billund: 2020 er jubilæumsår for Genforeningen, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark. Sognepræsterne Solvej Paabøl Andersen og Egil Hvid-Olsen ønskede sig, at jubilæet skulle markeres lokalt. Ganske vist ligger Billund- og Grindstedområdet et stykke nord for Kongeåen, og endnu længere fra den nuværende grænse. Men Danmark er ikke større, end at Genforeningen havde og stadig har stor betydning for kongeriget. Folkeuniversitet Billund, menighedsrådene i Grene og Grindsted, Grene Provsti og Billund Bibliotekerne meldte sig hurtigt som arrangører. Derfor kan man lørdag 22. februar kl. 10 til 15.15 høre professor ved H.C. Andersen Centret Johs. Nørregaard Frandsen tale om "Litterære stemmer i grænselandet".

Om eftermiddagen gennemgår tidligere biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, "Hvad genforeningen betød for Folkekirken".

Arrangementet finder sted i Teatersalen i Billund Centeret, og der er gratis adgang.

Af hensyn til traktement bedes man tilmelde sig hos Grene Kirkekontor, tlf. 7676 7601 senest tirsdag 18. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biografen

Annonce