Annonce
Ugeavisen Grindsted

Gourmet-mad: Finere restaurant åbner i byen

I løbet af kort tid får Grindsted byens første gourmet restaurant. Det er kokken Niels Christian Aksø Nielsen, der står bag Restaurant Aksø. Foto: Martin Ravn
Niels Christian Aksø Nielsen åbner om kort tid Restaurant Aksø i Vestergade 4, hvor Café Grindsted tidligere lå.
Annonce

Grindsted: Indenfor få måneder får Grindsted en ny gourmet restaurant.

Det er den kokke-uddannede Niels Christian Aksø Nielsen, der åbner Restaurant Aksø i Vestergade 4, hvor Café Grindsted senest havde til huse.

Det bliver i marts eller april, at Grindsted-borgerne får mulighed for at spise i den nye restaurant.

- Der er caféer nok i Grindsted, så min plan er at åbne en rigtig restaurant med gourmet-mad. Alt bliver lavet fra bunden, det bliver enkelt og en fryd for øjet og ikke mindst en god service. Jeg regner med, at en tre retters menu kommer til at koste 200-300 kroner, som alle vist kan være med på, siger 42-årige Niels Christian Aksø Nielsen.

Det er meningen, at der skal ansættes tre medarbejdere og så ham selv i Restaurant Aksø. Der bliver tale om to kokke, en dessertkok/bager og en køkkenmedhjælper.

- Jeg har fundet de to, men mangler endnu at finde den sidste. Det er svært at finde kvalificerede medarbejdere, mener Niels Kristian.

Restaurant Aksø

Restaurant Aksø åbner i Vestergade 4 i Grindsted i løbet af marts eller april.

Det er kokken Niels Christian Aksø Nielsen, der har købt inventaret af Café J og lejer sig ind i lokalerne, der ejes af NJL Ejendomme.

I Restaurant Aksø vil der blive serveret gourmet-mad som kommer til at koste 200-300 kroner for en tre-retters menu.

Menukortet bliver udskiftet hver måned.

Annonce

Åbent alle dage

Han har gået med planer om at blive selvstændig i et stykke tid, og slog til, da han fik en mulighed for at overtage inventaret.

- Der bliver plads til mellem 43 og 50 gæster i restauranten. Menukortet bliver skiftet hver måned, og det kommer til at indeholde mad, der er inspireret fra hele Verden. Jeg elsker selv mad fra både Italien og Thailand og vi kommer til at bruge hele Verden som vores legeplads med maden. Og det hele kommer bare til at smage godt. Vi får også frokost på menuen, fortæller Niels Christian.

Lokalerne har ikke været brugt meget siden den seneste istandsættelse, så det er derfor ikke så meget, at Niels Christian Aksø Nielsen skal have gjort inden åbningen.

- Der skal en ordentlig rengøring til, og så skal der males en lille smule. Så kommer der nogle grønne planter op og farvestrålende billeder på væggene. Der kommer levende lys på alle bordene, så vi får en hyggelig atmosfære og stemning, fortæller den kommende nye restauratør i Grindsted.

Det er indtil vide Niels Christians plan, at Restaurant Aksø vil holde åbent hele ugen mellem klokken 10 og 21.30.

Der bliver plads til 43-50 gæster i den kommende Restaurant Aksø i Vestergade, som kokken Niels Christian Aksø Nielsen står bag. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce